221 / 293
Bag om Gasværket
anlagdes den nye Ingerslevsgade, soitt
med
en stærk Stigning munder ud ved den
ea,
190 m
lang©
Færd
selsbro, der fra Vesterbro danher Adgangen til den ny© Gas-
værkshavn, og tværs over det nye Banegaardsterræn
førtes en
lang Kulbro fra Havnen til Vestre Gasværk,
som jo Hev af-
skaaret fra den direkte Kultilførsel pr. Skib.
Godsbanegaardens Hovedbygning og Varehusene
opførtes,
efter
Tegninger af Professor H. W enck , ved
Tømmerpladsgade.
Dette
store Bygningskompleks optager alene et
Areal af ca. 7000 m \
Hele dette store Anlæg kostede ca. 7l/a Mill. Kr.
Medens Godsbanegaardsanlæget stod
paa,
blev der i
1898
ned
sat en ny Kommission, der skulde prøve gennem en international
Konkurrence at løse Spørgsmaalet. om den bedste Ordning af
Personbanegaardsforlioldene. Konkurrencen blev afholdt i
1899—
1900. De tre højeste Præmier tilkendtes daværende Stadsingeniør
Ambt, den senere Generaldirektør, Oberstløjtnant P. Hansen i
Forbindelse med d’Hrr G leim og Eyde m. fl. samt endelig
Ingeniør Fr. Johann sen m. fl. Udenfor Konkurrencen havde Stats
banerne, d. v. s. Generaldirektør T egn er og Kommitteret Ernst,
udarbejdet et selvstændigt Projekt.
Alle disse 4 Projekter havde det tilfælles, at Hovedbanegaarden
skulde anlægges syd for Vesterbrogade, og at der skulde anlæg
ges en Tunnelbane under Vesterbrogade og Boulevarderne til
Østerbro Station. Paa dette Grundlag udarbejdede Statsbanerne
et fuldstændigt Projekt, som dog paa Foranledning af Rigsdagen
blev noget beskaaret, men omsider lykkedes det at bringe Sagen
til en Løsning ved Lov af 29. Marts 1904.
Nu begyndte en fuldstændig Revolutionering af det Terræn,
som begrænses af Vesterbrogade, Tivoli, Ny Vestergades For
længelse og Reventlowsgade. Bernstorffsgade, som gik fra Vester
brogade lige ud for Frihedsstøtten, samt Cyklebanen sløjfedes,
de gamle Træer i Rundingen maatte falde tilligemed Bech-Olsens
interimistiske Restaurant „Frihedsstøtten“ — i Folkemunde kal
det „Hyttefadet“ — paa Hjørnet af Reventlowsgade, og samme
Skæbne led de Ejendomme, som stødte op til „Panoptikon“,
Jernbanedirektør Rothe’s, senere Tegner’s Villa i gamle Bern
storffsgade samt „Bræddehytten“, der maatte give Plads for den
nye Bernstorffsgade. Ny Vestergades Forlængelse, den senere
Tietgensgade, blev for en Tid afbrudt og Sporvognen ledet
udenom, medens Gaden blev hævet og den store Tietgensbro
bygget. Saa tog Gravemaskinerne fat fra Vesterbrogade til
Godsbaneterrænet og tilvejebragte det mægtige Hul, hvori Bane-
gaarden skulde bygges, Vesterbrogade blev løftet fra Colbjørn-
sensgade til Wivel, og den store Bro, som nu fører Vesterbro
gade over Jernbanesporene, blev bygget, alt medens Fortovene
og Sporvognssporene blev forlagt fra den ene Side af Vesterbro
gade til den anden, for at Trafikken kunde foregaa uhindret af
Omvæltningerne.
Frihedsstøtten, som siden 1792 uanfægtet havde staaet paa
Vesterbro, maatte for en Tid vige sin Plads, ja der var endog
Planer om at flytte den til Frederiksberg Slot. I Sommeren
1909 blev Støtten taget ned, og den 2. August blev Grundstenen
taget op og den deri hvilende Guldplade og Sølvmedaille over
givet til Nationalmusæet. Disse gamle Klenodier samt en ny
Mindeplade nedlagdes i den gamle Grundsten den 14. December
1911, hvorefter Frihedsstøtten blev genrejst paa en mellem Jern
banesporene bygget mægtig Cementblok, omtrent paa den op
rindelige Plads, kun et Par Meter længere ind imod Byen.
Næppe var man blevet færdig ved Vesterbrogades Sydside,
før man tog fat paa Nordsiden. De sidste af de dejlige store
Lindetræer i Rundingen faldt for Øksen, „Bazarcaféen“, Jern
banens Kontorbygninger, den gamle Banegaard, altsammen maatte
det forsvinde, for at Gravemaskinerne kunde æde sig igennem
Droskepladsen og bane sig Vej tværs gennem Vesterfarimags-
gade og derfra over Aborreparken gennem Helmers Bastion til
Boulevarderne, den sidste Voldrest ved Sølvgade, Østre Anlæg og
Østerbrogade.
Den nye Hovedbanegaard blev indviet den 1. December 1911 i
Kongehusets Nærværelse. Trafikminister Thomas Larsen og
Generaldirektør Ambt talte, hvorefter Kronprinsregenten er
klærede Banegaarden for aabnet. Til Tonerne af Ouverturen til
„Elverhøj“, spillet af Livgardens Orkester, besaa Kongefamilien
og de ca. 700 Gæster Banegaarden, hvis flagsmykkede Hal tog
sig pragtfuld ud. Kronprinsen fløjtede Afgang for det festsmyk
kede Indvielsestog, som afgik til Vester Fælledvej Stationen, for
derefter atter at vende tilbage. Bagefter serveredes Champagne
og Kransekage i den store Hal.
Generaldirektør Ambt, som havde deltaget i Konkurrencen
om Banegaardsanlæget, traadte netop i Statsbanernes Tjeneste,
da Banegaardsanlæget skulde gennemføres, og under ham sor
terede hele Anlæget, medens Kommitteret E rn st, som havde
deltaget i alle Projekteringsarbejderne lige siden de første
Tegner’slce Projekter, under selve Anlæget havde den ledende
Haand i ' rent praktisk Forstand; disse 2 Mænd har hver sin
Part af Æren for Fuldførelsen af vel nok den største tekniske
Opgave, som hidtil har foreligget for danske Ingeniører.
Den arkitektoniske Opgave hvilede paa Statsbanernes Over-
arkitekt, Professor W enck. I Banegaardens storstilede og stem
ningsfyldte Rum, med de mange smukke og ejendommelige Enkelt
heder, modtager Beskueren et Skønhedsindtryk, som næsten
bringer i Glemsel, paa hvilken udmærket Maade Arkitekten har
løst de rent praktiske Krav, der stilles til en Banegaard i en
Storstad.
Den nye Hovedbanegaard har ingen Historie endnu, men et
Par Data vil det vel være værd at hidsætte til Sammenligning
af dens Dimensioner med Forgængerens.
Banegaardsbygningens Grundareal er 12,690 m2, hvoraf den
store Hal optager 7730 m2 (138 X 56 m) eller godt og vel 7
Gange saa stort et Fladerum som Raadhushallen. Perronhallen
er 102 m lang og 124 m bred og optager saaledes 12,590 m2.
Hele Bygningen med Perrontunnel og Perronhal har kostet ca.
27a Mill. Kr.
Til Hovedbanegaarden hører endvidere Ilgodsvarehusene ved
Tømmerpladsgade; de har en Længde af henholdsvis 89 og 201 m.
Langt ude mod Sydvest, tæt ved Vandet, ligger den mægtige
Lokomotivremise, som ved Godsbanegaardens Aabning kunde
rumme 48 Lokomotiver, men som, da Personbanegaarden blev
anlagt, udvidedes til at give Plads for ikke mindre end 98 Loko
motiver; det mægtige Rum har et Grundareal paa 14,970 m2 og
er saaledes Banegaardens største.
Endelig maa af de større Bygningsværker paa Banegaards-
terrænet omtales de med en Bekostning af ca. 33/4 Mill. Kroner
byggede Centralværksteder, hvor en Arbejderstyrke paa ca. 850
Mand vedligeholder alt det sjællandske Lokomotiv- og Vogn-
materiel. Værkstedets Areal er ca. 16 ha, hvoraf Bygningerne
alene dækker ca. 3 ha. Lokomotivværkstedet er paa 9530 m2 og
Vognværkstedet 13,500 m2. Hele den gamle Banegaards Terræn
med Værksteder o. s. v. optog ca. 15 ha — her har Værkstederne
alene 16 ha. Disse Værksteder, som toges i Brug i 1909, ligger
saa afsides, at deres Eksistens kun er lidet kendt. Der er her
under Ledelse af Maskindirektør Bus se tilvejebragt et Mønster
værksted, hvor alle den moderne Tekniks Hjælpemidler er tagne
i Jernbanevæsenets Tjeneste.
Til dette Anlæg knytter sig den kønne lille Arbejderby, op
ført af Arkitekterne H o lger R asmussen og B rand strup ,
som ligger gemt bag det høje Rangérbjerg ved Enghavevej.
Her bor det Mandskab, som Dag og Nat er rede til Udrykning
i Tilfælde af Jernbaneuheld.
Som det før har været nævnt, løber Persontogene fra Hoved
banegaarden ud gennem Valby Bakke ligesom i den første Jern
banes Tid. Ved Vester Fælledvej er der en lille Station, og
Valby har faaet Station ligesom i gamle Dage — paa Bekost
ning af Frederiksberg — idet Banestrækningen fra Vodroffsvej
til Falkonerallé jo er nedlagt. Samtidig med, at Persontogene
genoptog den gamle Linie, blev Godstogene ført bort derfra; de
løber siden 1909 syd om Vestre Kirkegaard, og slutter sig ved
Vigerslev til Roskildebanen.
Med Fuldførelsen af Personbanegaarden var det andet Stadium
i Banegaardsforholdenes Omordning naaet, og Banegaardsomraadet
syd for Vesterbrogade og derfra mod Vest spændte nu over et
Areal paa ca. 115 ha.
Man kunde nu tage fat paa Boulevardbanen — Realisationen
af den 36 Aar gamle Tanke at forbinde Hovedbanegaarden med
Banegaarden ved Østerbro stod for Døren.
I 6 Aar gravedes der, muredes og støbtes Beton til Anlæget af
den 3,2 km lange Banestrækning. Man syntes det varede længe,
men kun de færreste forestillede sig Omfanget af det Arbejde,
som foregik bag Plankeværkerne. Fra Banegaarden til Gylden
løvesgade er Udgravningen ca. 900 m og fra Stokliusgade til
214