222 / 293
O berstløjtnant H. A. R. Elben,
B anechef for sjæll. Jernh. 1871—92,
for Statsbanerne 1892—1901.
Etatsraad H. A
Folketingsm and, Ingeniø:
Hammerich,
(se Texten Side 212).
Østerbro ca. 800 m. Det mellemliggende ca. .1500 m lange Bane
stykke er bygget som Tunnel for 4 Spor og ved Nørreport ud
videt til underjordisk Station. Der var her Tale om en fire
sporet Bane for virkelig Jernbanetrafik med Materiel af normale
Dimensioner og derfor af større Tværsnit end de fleste under
jordiske Baner i andre europæiske Storbyer, at anlægge et godt
Stykke under Grundvandspejlet. Foruden med de naturlige Van
skeligheder maatte man endvidere kæmpe med adskillige Van
skeligheder med Hensyn til Tilvejebringelsen af Materialer, og
de elektriske Sikringsanlæg til er for den Sags Skyld ikke fuld
ført endnu. Baneingeniør P. M. B iilow , som
under hele Anlæget af Boulevardbanen del
tog i Ledelsen af Arbejdet, var ved dets
Fuldførelse Anlægets Souschef.
Boulevardbanens 2 Spor aabnedes for
Klampenborg- og Kystbanetrafikken den 1.
December 1917, men der knyttede sig ikke
nogen større Højtidelighed til denne Begi
venhed. Drs. Majestæter Kongen og Dron
ningen, Trafikministeren og enkelte højt-
staaende Jernbane-Embedsmænd gjorde
Turen med Indvielsestoget fra Hoved-
banegaarden til Østerbro, og dermed var
Banen aabnet for Drift, men Stationen ved
Nørreport blev først taget i Brug 1. Juli
1918.
Boulevardbaneanlæget kostede ca. 7 Mill.
Kr., d. v. s. ca. 2000 Kr. for hver løbende
Meter. — Med dens Fuldførelse er Arbejdet
ved alle de Anlæg, som knytter sig til
Hovedbanegaarden ført til Ende.
Disse Anlæg har kostet ca. 30 Mill. Kr.,
men heraf yder Københavns Kommune 15
Mill. Kr. for de paa den gamle Banegaards
Plads ledigblevne Arealer, saaledes at Sta
tens Udgift kun bliver ca. 15 Millioner.
Etatsraad J. D. H erholdt,
A rkitek t, 2den Banegaards Bygm ester.
Morskabstheatret paa Vesterbro.
Som Vesterbro henlaa ved Skiftet fra det attende til det nit
tende Aarhundrede, var det saa forskelligt fra det, vi Nutidens
Københavnere kender, at hvis vore Oldefædre pludselig rejste sig
fra deres Grave og saa sig omkring paa det Terrain, der strækker
sig fra Frederiksberggade til Valby, vilde de ryste forvirrede paa
deres gamle, kloge Hoveder og i en Fart skynde sig bort for
paany at hygge sig under Kirkegaardenes Grønsvær. Alle de
mange Steder, de elskede saa højt, og hvortil deres dyrebareste
Barndoms- og Ungdomsminder knyttede sig, alle de Steder, hvor
til de valfartede ud fra den snevre, voldomkransede By, naar de
O. F. A. Busse,
M askinchef for Statsb. i Jylland og F yn 1882 —92,
for Statsbanerne 1892—1904. M askindirektør 1904—10.
længtes efter Friluftsglæderne omkring Frederiksberg for i barn
lig og naiv Loyalitet at flokkes om den elskede Landsfader og
hans Familie, — alle er de jo jævnede med Jorden, og den frede
lige, stille Idyl er flygtet for de høje Bygningers Prosa, for grimme
Fabriksskorstene og den jagende Mennesketummel.
Og vi tænker næsten, at det som vore forskræmte Forfædre
først vilde kigge efter, fordi det for dem alle var et kært og
fælles Minde, og fordi det var et saa ejendommeligt Udtryk for
de svundne Tider, de havde tilhørt, vilde være det lille Theater
ude paa Vesterbro ligeoverfor den ærværdige Skydebane, — det
herlige „Morslcabstheater“, hvor de som
smaa Drenge og Piger havde siddet time
vis i tavs Beundring, naar deres Forældre
gjorde sig Aftenerne fri efter den lange
Dags Arbejde for at more sig selv og alle
dem, der stod dem nær, baade Børn og
Tjenestetyendet, — det dejlige Morskabs-
theater, hvor de ogsaa senere, da de var
blevet voksne og store og kloge, havde
jublet over den dumme Pjerrot og den
adrætte Harlekin og forelsket sig op over
Ørerne i den yndige Kolumbine!
Og vi nulevende Københavnere vilde saa
inderlig godt kunne forstaa den milde Ve
mod, der maatte gribe dem, naar deres
Øjne forgæves søgte efter det kære, gamle
Theater, thi ogsaa vi har jo hver og en,
baade som Smaa og Store, hentet noget
af den samme Glæde som de i de gennem
Tiderne nedarvede Pantomimer. Hvad de
følte for G iuseppe Casorti, for W in
ther og den uforlignelige Adolph P rice,
akkurat det samme har jo vi som Børn
følt for den udmærkede Vollcersen, hvis
Buste foran Tivolis Pantomimetheater ved
Gud i Himlen er bedre motiveret end mange
af de mer eller mindre — oftest mindre! — vellykkede Skulp
turer, hvormed København i den sidste Menneskealder er bleven
velsignet!
Udenfor Vesterport laa Terrainet ved Aarhundredskiftet i en
fuldkommen planløs men ret malerisk Blanding af Marker, Bu
skadser og Vaaningshuse, omgivet af rummelige Haver. Kun ved
en eneste større Bygning markerede Vesterbro sin Værdighed som
Gade, nemlig Skydebanen.
Grundene var paa de Tider ikke synderligt i Pris, og Køben
havns „Forlystelsesraader“, Akrobater og Voltigerer, Linedansere,
stærke Mænd og fede Damer, der alle Dage har været fattige
paa Gods og Guld, fandt her for smaa Penge en bekvem og rum
melig Plads til deres Træboder og Telte, og Vesterbro blev det
ny Aarhundrede igennem og helt op til vore Dage den Bydel,
215