219 / 293
ringsbasis: Godspladsen og Droskepladsen; de blev skudt af
nogle lidt for ivrige Jægersmænd.
Sin Renæssance havde Banegaardsbygningen, da. den i flere
Aar gjorde Tjeneste som Filrnstheater, „Paladstheatrét", men
dens Dage var talte, og i 1916 blev den rømmet og nedbrudt.
Hallens Buer staar nu som et synligt Minde paa „Stadion" i
Aarhus.
Værkstedsbygningerne, som efterhaanden dannede et samlet
Kompleks langs St. Jørgens Sø fra Dæmningen over Søen, „Mel
lemflæsket“, til Sporene ved Gyldenløvesgade, og Varehusene
var allerede forinden afgivne til Kommunen; det lille Nødtørfts-
hus for Enden af Perronen blev udlejet til Beværtning, for saa
at dele Skæbne med det i 1877 opførte Posthus ligefor Studie
stræde, da dette blev revet ned. Klampenborgstationen blev
forladt ved Boulevardbanens Aabning i 1917, Holtestationen er
ogsaa forladt, og nu er kun Nordbanegaarden i Drift — paa
det Sted, hvor Driften af den gamle Banegaard blev først be
gyndt, vil den sidst slutte.
Den Plan blev heller ikke til noget; den havde fra Begyndelsen
ikke andre officielle Tilhængere end Forslagstilleren selv. Me
dens det saaledes var W enck og T egn er, som først udkastede
de nævnte 2 meget væsentlige, men dengang af hinanden uaf
hængige, Grundtræk i Københavns Banegaardsforhold, blev det
Ingeniør Hamm erich , som forenede dem til et Hele, idet han
i 1885 optog Tegners Tanke om en underjordisk Bane fra Øster
bro under Boulevarden med Hovedstation syd for Vesterbro i
Forbindelse med en stor ny Godsbanegaard i Kalleboderne, over
ensstemmende i det væsentlige med General Wencks Forslag, og
med Udløb gennem Valby Bakke.
Kommissionsbetænkningen af .1888 hvilede i det væsentlige
paa Hammerichs Forslag, men Forslaget blev ikke til Lov i den
Omgang. Først i 1904 blev det vedtaget at anlægge bl. a. Kyst
banen med Østerbro Station samt Godsbanegaarden. Projektet
om den nye Hovedbanegaard og Boulevardbanen blev derimod
foreløbig stedet til Hvile, men Arealerne blev dog erhvervede til
Planens fremtidige Gennemførelse.
„G lacisholm “, b eliggen de paa Hj. af Gi. K ongevej og V estre Farim agsvej, set fra GI. K ongevej ca. Aar 1865.
I Baggrunden læ ngst til højre ses Taget over H ovedbanegaarden (2den).
III.
Den Banegaard, som i 1864 var fuldført nord for Vesterbro,
var et saa betydeligt Fremskridt, at man paa polyteknisk Lære
anstalt skal have doceret, at dermed maatte Banegaardsspørgs-
maalet betragtes som løst for saa lang Tid, som der var Mening
i at se frem i Tiden. Deri fik man ikke Ret — der gik kun en
halv Snes Aar, saa var man klar over, at Banegaarden var for
lille. Ikke destomindre skulde der forløbe 85—40 Aar før man
naaede at gennemføre Anlæget af en ny Hovedbanegaard — den
tredie i Rækken. Vejen dertil gik gennem adskillige Kommis
sioner foruden en offentlig Konkurrence.
I Kommissionsbetænkningen af 1881 fremsatte General W enck
Forslag om at anlægge en særskilt Godsstation i Kalleboderne,
et Projekt, som dengang kun havde Generalen som eneste For
slagsstiller, men som dog alligevel havde Livskraft. I samme
Kommission fremsatte Overingeniør T egner, den senere General
direktør, under Medvirkning af Ingeniør C. F. S. Ernst, Forslag
om Anlæg af en Østbanegaard, som ved en delvis underjordisk
Bane gennem Østre Anlæg, Botanisk Have, under Bygningskom
plekserne mellem Gothersgade og Ahlefeldtsgade samt gennem
Ørstedsparken skulde sættes i Forbindelse med en ny Hoved
station paa den gamle Banegaards Terræn nord for Vesterbro.
Arbejdet paa Anlæget af den nye Godsbanegaard stod paa i
ca. 7 Aar, fra 1894 til 1901.
Den nuværende „Gasværkshavn“ bærer Navn fra en Tid,’ da
Skibene kunde sejle helt ind til selve Gasværket. Kalleboderne
gik dengang omtrent ind til Kvægtorvet og mellem Vestre Gas
værks Omraade og Havnen var kun Kajens Bredde. Paa den
anden Side af det smalle Havneløb laa Kommunens offentlige
Badeanstalt, hvortil Overfarten foregik i store Pramme mod en
Kendelse af 2 Øre. I „To-Øres-Balladens“ kulbestøvede Vande
har det halve Vesterbro boltret sig. — Udenfor Gasværket, paa
de nedlagte Reberbaners Plads mellem GI. Jernbanevold og
Stranden, var udstrakte Strandenge; her laa et Par Badeanstalter,
og iøvrigt udfoldede der sig et livligt Badeliv fra aaben Strand,
mest dog for Ungdommen.
Hele dette Terræn og et langt Stykke ud i Vandet blev fyldt
op i Anledning af Godsbaneanlæget. Fylden dertil kom navnlig
fra Valby Bakke, hvor den gamle Gennemskæring, der fra den
første Jernbanes Tid laa hen som Idyl, blev gjort baade bredere
og dybere; i den Anledning blev den gamle murede Bro mellem
Carlsbergvej og Vestre Kirkegaard revet ned og erstattet med
den elegante Jernbro, som nu spænder over baade Banelinien
og Vigerslev Allé.
212