T oM K rp lad svej (R eventlow sgade), Hj. af V esterbrogade.
Tom m erhandler I . S. Triers P lads, set fra
Vf-sterbroga.deA ar 1888. Tdnunerj'la’dsvej forte fra Vesterbrogade ned til det ret store F oreningslokale „Enigheds-
vserri“, sam t til de store Tom m erj 1adser syd for det første Jernbaneterræ n og T iv o li.
Omfang
end egentlig nødvendigt i Øjeblikket'; del kom senere
til Anvendelse,
d a den nye Klampeiibon-gstatlon blev anlagt-.
Allerede Aaret efter var man inde paa
Overvejelser af
nye
Udvidelser, som imidlertid ikke straks kom til Udførelse, og i
1878 nedsattes den første af
de
mange
Kommsisioner,
som gran
skede Spørgsmaalet om
Københavns Banegaardsfarihøld
, og af
hvis Undersøgelser
Planerne om em fuldstændig Omkalfatring
af
Banegaard,
»forholdene efterhaanden traad te frem.
Indtil Kommissio
nernes Tid oprandt,
var det Jernbane
selskabets højtfor
tjente
adm inistre
rende
D irektør,
V iggo R o ih e , bi-
staaet af Selskabets
Anlægsingeniør, Im-
geniørkaptajn I. CL
G. H
e
d
e
naa n n |<ieai
senere
Generalma
jor) og af
Baneinge
niør, Kaptajn II. A.
R .E lben,
som
var
Sjælen i disse
Fore
tagender,
og som,
medens
Kommissio
nerne
arbejdede,
sørgede for, at Bane-
gaarden fik endnu
en større Udvidelse,
der satte den
i
Stand til endnu i
adskillige Aar—om
end under store Vanskeligheder — at tilfredsstille Trafikkens Krav.
I 1880, samtidig med Havnebanens Aabning, erhvervede Jern
banen de fh. W estrup ’ske, Kreaturhandler J o se p h sen ’s og
Landskabsmaler K yhn ’s Ejendomme samt en Del af „Tromme-
salen“, ialt ca.
2,2
ha beliggende ved Banegaardens sydvestlige
Side, grænsende op til
GI.
Kongevej og S t Jørgens Sø. Ved
Magelæg med Kommunen om en lang, smal Strimmel af Vand
værkets Filterareal samt ved Forlæggelse længere mod Vest af
Forbindelsesvejen mellem Vesterbrogade og
GI.
Kongevej, den
sidste Stump af den gamle Farimagsvej, tilvejebragtes en Af
runding af Terrænet, og Banegaarden omklamrede nu Vandvær
kets Filteranlæg fuldstændigt. Banegaardsomraadet udgjorde der
efter ca. 15 ba.
Paa det indvundne Terræn udvidedes Varehusene til dobbelt
Størrelse, og det nye Varehus forenedes med det ældre ved et
Portparti med 3 Gennemkørselsaabninger. Endvidere fik Jern
baneværkstedet sin Part af Pladsudvidelsen. Dette Anlæg sup
pleredes i 1890—91 med Kornpakhuset og Kødkontrolstationen,
som opfortes hver paa sin Side af GI. Kongevejs mod Vesterbro-
gade vendende Stump. Kødkontrolstationen havde Sporforbin
delse over GI. Kongevej; den blev nedrevet i 1902, da „St.
Jørgensborg“ skulde
bygges.
Havnebanen til
Frederiksholms Ka
nal var, som før
nævnt, et Led i de
allerførste Planer
om
Københavns
Jernbaneforhold.
Naar Sporforbindel
sen til Havnen først
kom i Stand 1. Ok
tober 1880, var Aar-
sagen den, at der
først maatte føres
langvarige Forhand
linger mellem alle
de mange interes
serede Autoriteter,
hvorved bl. a. ogsaa
Spørgsmaalet
om
en Tunnel under
Vesterbrogade var
fremme paany, samt
endelig,
at
der
skulde træffes Bestemmelse om Gade- og Byggeplaner paa den
nedlagte Fæstnings Omraade, samt at Kommunens Opfyldninger
fra Rysenstens Badeanstalt imod Syd (Gasværkshavnen) skulde
fuldføres.
Havnesporet, som udgik fra Banegaarden bag Kontorbygningen,
passerede over Vesterbrogade tæt vest for Frihedsstøtten, fulgte
højre Side af Bernstorffsgade med Tilslutning til de Oplags
pladser, Jernbanen ejede mellem Bernstorffsgade og Reventlows-
gade, samt til Kvægtorvet og Gasværkshavnen mod Vest og Syd,
mod Nord til Nyhavn. Oprindelig var det Meningen, at det
skulde have været en Hestebane, men Havnebanen har alle Dage
været drevet som Lokomotivbane, og fior at forebygge Røg blev
Lokomotiverne fyrede med Koks — det forlangte Kommunen.
O verlæge ila lk s Sam ling
Traktørstedet „Enlghedsvæ rn“, sen ere B elvedere, som laa for Enden af Tøm m erpladsvej
(nuv. R eventlow sgade).
206