140 / 426
Første Tidsrum.
1569
—
1728
. VI.
1 2 5
besynderlige Skik, og den er rimeligviis faktisk gaaet af
Brug allerede omtrent fra Aarene 1658—60, der, som
senere skal vises, for lange Tider gav Kommunitetet et
Knæk1).
Deklamationsøvelserne, der paahvilede de Alum
ner, som ikke vare Bacealaurei, skulde i den første Tid
afholdes hver Søndag-, naar der ikke blev disputeret, om
Vinteren Kl. 1 og om Sommeren Kl. 4 eller i begge Timer,
om del var nødvendigt.# Ligesom de imidlertid senere —
formodentlig som en Følge af den ovenomtalte store For
øgelse af Alumnernes Antal — paabødes afholdte langt
hyppigere, nemlig hver Onsdag og desuden hver Søn- og
Helligdag, paa hvilken der ikke disputeredes, saaledes blev
ogsaa Klokkeslettet samtidig forandret til Kl. 122). Ogsaa
med Hensyn til disse Øvelser havde Provsten den anord
nede Myndighed : han skulde opgive Emner og paasee, at
hver Alumnus mindst 4 Gange aarlig kom til at deklamere.
Foredraget holdtes fra Kathederet, og Tilhørerne bestode
af Provsten, vedkommende Deklamators Privatpræceptor3)
og
commensales
fra det Bord , ved hvilket han selv spiste,
fra det nærmeste ovenfor og det nærmeste nedenfor dette.
Akten maatte vare en Time, og i Reglen skulde to Alumner
J) I Christian V.s Reskr. af 17 Sept. 1674 omtales den nævnte Be
taling vel endnu, og i det deri indeholdte Budget for Kommuni
tetet henlægges der »ungefær 30 Rdr.« dertil; men i Resens
Atlas
Dan.
(I. S. 344) nævnes den som en Skik, der tilhørte en ior-
svunden Tid.
2)
Leg. comm.
af 1638 § 13.
3) Enhver Student anbetroedes ved sin Indskrivning som akademisk
Borger til en enkelt Professors, den saakaldte P r i v a t p r æ c e p t o r s ,
særlige Forsorg.
Fra 1622 valgte Studenterne selv disse deres
Formyndere, og Institutionen vedblev, skjøndt den mere og mere
tabte sin oprindelige Betydning, at bestaae lige indtil vore Dage,
da den endelig ophævedes væd en kgl. Resol. af 11 Jan. 1839.