144 / 426
Første Tidsrum.
1569
—
1728
. VI.
1 2 9
et Bidrag til en Vurdering af de ældre Klosterprædikener
i Forordningens Indledning, hvor det hedder, at »daglig
Forfarenhed udviser, hvorledes unge Studenter, strax de
have faaet Attestation om deres
studns,
sig understaae paa
Prædikestolen at optræde, der Guds Menighed udi dens
Saligheds Sag at lære og undervise, og eftersom de ere
uøvede og ville dog, hvad heller deres Vidskab tilrækker
eller ikke, Timen udholde, da geraade de ofte udi en
Talenhed, som uden den forhaabede Frugt og Opbyggelse
afgaaer, hvilken Sædvane udi saadanne hellige Forsamlinger
de siden følge, hvorudover vel er at befrygte, at Gud den
allerhøiestes allerhelligste Væsen ikke bevises den Ære og
Andagt, som Guds Ord dennem lærer og befaler«. Det
bestemmes derfor, at der af de Studenter, »som enten
have faaet deres Attestation1) eller og ere examinerede
dertil og befundne den at være værd«, skulde udvælges
24 ad Gangen, som særlig skulde øves i at prædike, og
af hvilke de 4 eller
6
dygtigste skulde prædike om Søn
dagen til Iløimesse, de
8
næste til Aftensang og de øvrige
til »Katechismiprædiken« om Fredagen, medens indfaldende
Helligdage fordeeltes mellem dem Alle2). Tilsynet med
disse Øvelser paalagdes Universitetslærerne, navnlig af det
theologiske Fakultet, der hver især skulde antage sig et
vist Antal af Studenterne, gjennemgaae Udkastene til deres
Prædikener, være tilstede under deres Afholdelse, siden
gjøre Forfatterne opmærksomme paa deres mulige Mangler
*) Attestationen var indført 6 Aar i Forveien (ved Kongebrev af
7 Nov. 1629) som Betingelse for Tilladelsen til at bestige Prædike-
stolen og opnaae »nogen fornemme Skolebestilling«.
2) I
leg. comm.
af 1638 § 25 anbefales det under Straf af at miste
Kloster og Regents ganske særlig de unge Prædikanter strængt at
efterkomme de akademiske Forskrifter om Klædedragt, Maaden at
bære Haaret paa o. s. fr. (hvorom nærmere nedenfor).
9