149 / 426
1 3 4
Kommunitetet og Regentsen.
fattende Tilsyn med hans Gjøren og Laden. I den saa-
kaldte Privatpræceptor havde enhver Student ligefrem en
Formynder1), af hvis gode Vidnesbyrd om hans Vandel for
en stor Deel hans Vee og Vel afhang, og Kommunitetets
og Regentsens Alumner havde desforuden i Provst, De
kaner og Inspektorer ligesaa mange Tilsynsmænd, som
under Fare for at miste deres Stilling maatte sørge for,
at enhvert Brud paa, hvad der ansaaes for sædeligt eller
sømmeligt, kom til høiere Vedkommendes Kundskab2). Men
netop fordi denne Tugt strakte sig til enhver Side af de
Unges Liv og saaledes overskred, hvad der maatte ansees
for dens nødvendige og rette Grændser, blev den mindre
virksom ligeoverfor det virkelig Slette og Forkastelige,
medens den paa den anden Side maatte qvæle mangen
uskyldig eller smuk Yttring af et ungdommeligt Sind og
saaledes let kunde blive en Hæmsko for alt Godt hos de
Studerende, som ikke kunde udvikles uden en vis Grad af
Frihed3). Studenternes Privilegium paa alene at staae
under den akademiske Jurisdiktion blev saaledes en Forret
af et noget tvivlsomt Værd, og det er neppe for dristigt,
naar vi i den altfor omfattende og strænge Tugt søge en
1)
Af
Acta cons.
28 Jan. 1654 synes at fremgaae, at en Student
maatte have sin Privatpræceptors Tilladelse til at trolove sig og
godtgjøre for ham, at Pigen var uberygtet.
2) Det paahvilede hl. A. Inspektorerne formelig at holde Bog over de
Alumner, der udebleve fra Kollegiet om Natten (
Acta cons.
23 Dec.
1634).
3) Den 18 Apr. 1629 var en Regentsianer stævnet for Konsistorium,
fordi han i Anledning af nogle Kammeraters Afsked fra Regentsen
eller fra Universitetet overhovedet havde ladet disse opvarte med
Musik, »som de gjør paa andre Universiteter«, og uagtet han
»deprecerede
culpam«
, dømtes han dog til 8 Dages Fængsel ikke
alene af Hensyn til, at Serenaden var bleven opført paa en af de
ugentlige Bededage, men ogsaa fordi hans Forehavende overhovedet
betragtedes som en »Letfærdighed« (
A . C.).