140
Kommunitetet og Regentsen.
holdes i hiint mærkelige Andragende, som et Udvalg af de
tjenstgjørend-eStudenter under Beleiringen rettede tilKongen,
og i hvilket de bl. A. anholdt om saadanne Ting, som at
der ved Universitetet maatte holdes Forelæsninger over
den danske Ret, at Tydskere ikke maatte foretrækkes Ind
fødte til Embeder og Bestillinger, og at Nordmændene i
Universitetslærernes Rækker maatte repræsenteres lige med
de Danske1). Men i Længden tabte Indvirkningen af hiin
mindeværdige Begivenhed sig. Den kort efter indførte
Enevælde var ligesaalidt gunstig for Udviklingen af Stu
denterstandens som af nogen anden Samfundsklasses Selv
følelse og Almeensands, og ihvorvel den fremskridende
Kultur altid noget formindskede Raahéden og Udsvævelserne,
vedbleve Studenterne dog i det Hele taget at ligne det
Billede, af hvilket vi ovenfor have tegnet Omridsene, indtil
Livet omtrent fra det 18de Aarhundredes Begyndelse an
tog en noget forandret Skikkelse. Vi ansee det iøvrigt
for overflødigt mere end alene at paapege, at der fandtes
Undtagelser fra det, der efter alt Ovenstaaende var Reglen,
at der midt iblandt Ukruddet voxte Mænd frem, som
kastede Giands over deres Stand og deres Fædreland, og
vi skulle i saa Henseende — hvad der ligger vor særlige
Opgave nærmest — ikkun anføre enkelte Navne , hvis
Ihændehaveres Ungdomsaar ere tilbragte netop indenfor
Regentsens Mure og ved Klosterets Borde, og som senere
med Hæder ere bievne indskrevne i Statens eller Viden
skabens Aarbøger. Blandt Alumnerne fra dette Tidsrum
tælles saaledes Præsten Henrik Gerner, Philologen Ole
Borch, Psalmedigterne Thomas Kingo og Hans Adolph
') Andragendet er fuldstændig aftrykt i Radens Univ.-Journal for 1795
S. 170 il og i H. 1'. Rørdam De danske og norske Studenters
Deeltagelse i Kbhvns Forsvar mod Carl Gustav S. 86 tf.