151 / 426
136
Kommunitetet og Regentsen.
disciplene om at tjene et Par Skilling ved at synge
for Folks Døre1), og at stundom selv gamle Akademici
aspirerede til Levningerne af Klosteralumnernes Maaltider2).
Om Standen i det Hele kunde det i en langt krassere
Forstand end nuomstunder siges, at dens allerfleste Med
lemmer tjente Muserne, og det ofte kummerlig nok, ene
og alene for »Brødets« Skyld, og hos en stor Deel af
dem sigtede Ærgjerrigheden ikke høiere end paa et mere
eller mindre magert Degnekald, hvorom der endda maaskee
ydmygt skulde trygles hos en eller anden Stormand, eller
hvis Besiddelse skulde kjøbes ved at ægte Formandens
halvgamle Enke3). Og hvor skulde vel en Ungdom, af
hvilken Størstedelen levede under saa fortrykte og for
kuede Vilkaar, vise stor Modtagelighed for ophøiede Ideer
og let lade sig henrive til begeistret Opoffrelse? I- hunt
berømte »Uden Øl og Mad er Helten Ingenting« ligger der
mere end en Spas, og naar Studenternes store fattige
Fleertal ved forskjellige Ledigheder, naar det kom an paa et
Offer for andre ideelle Interesser end netop Brødstudiet,
først stillede deres Betingelser og i det Hele udviste en
Færd, som vi ville være tilbøielige til at betegne som en
sneverhjertet op philistrøs Egoisme, maa det vel erindres,
at de ofte kun tingede om det uundværlige daglige Brød.
1) Acta cons.
29 Nov. 1620.
2) Jfr. ovenfor S. 108.
3) 1 Bircherods utrykte Dagbog er der under 4 Febr. 1G87 indført et
Brev fra Hans Vandal til Forf., hvori det hedder: "Er jeg tjenst
ligst begjærendes, at dersom han kjender nogen fattig Student i
Kommunitetet, som er skikkelig og ædru og vil være fornøiet med
et temmelig godt Degnekald, hvor der er en smuk halvgammel
Enke, som vel har Børn, men har dog ingen af dem hos sig, thi
de ere i Tjeneste hos godt Folk, han da vilde vise samme Person
til mig osv. «