154 / 426
Første Tidsrum.
1569
—
1728
. VII.
139
bleven betegnet ved nogen Festlighed — hvortil Grunden
vel maa søges i de fortrykte Forhold, under hvilke Stif
telsen paa den Tid virkede1) — og Høitideligholdelsen af
Regentsens Jubilæum 1723 havde udelukkende et strængt
officielt Præg. Da Dagen, paa hvilken Regentsbygningen
er bleven fuldført, ikke kan opgives, havde man vilkaarlig
ansat denne Fløitid til Aarets sidste Dag. I Forveien var
der af den daværende Provst Mag. Frederik Nannestad2)
udstedt et kort latinsk Indbydelsesskrift, men hele Festlig
heden indskrænkede sig iøvrigt til, at Provsten i Regents
kirken , hvor det theologiske og philosophiske Fakultets
Professorer og Stiftelsens Alumner vare forsamlede, holdt
den i Indbydelsesskriffet bebudede latinske Jubeltale3).
Det kan nu vel ikke miskjendes, at den Begivenhed,
ved hvilken Studenterne indskreve deres Navn i Fædre
landets Historie, Kjøbenhavns Beleiring 1658—60, i en
ikke ringe Grad. indvirkede paa hele den her skildrede
Tingenes Tilstand, og at den Rolle, som hine ved denne
Ledighed spillede, ikke alene gav den blotte Yderside af
deres Liv en særegen Farve, men at den hos Standen i
det Hele vakte en hidtil ukjendt Selvfølelse og gav dens
Interessér et Sving udover de snevrere personlige Forhold.
Det mest slaaende Vidnesbyrd om Tilværelsen af en saa-
dan ny Aand blandt de akademiske Borgere turde vel inde
0 Det Liiver endnu forklarligere, naar m an , som flere Vidnesbyrd
antyde, paa den Tid underlig nok syntes at antage Kommunitetet
for stiftet 1560 (see t. Ex. Beckman a. St. S. 53 Anrn.).
2) Provst fra 1722 til 1732, siden Biskop i Christiania.
3) Programmet til Regentsfesten 1823 S. 5 f. Paa Universitetsbibi.
findes det maaskee eneste tilbageværende Exemplar af Nannestads
i Lapidarstiil trykte Indbydelsesskrift, der rned sine himmelstræ
bende Superlativer og i liøieste Grad indfiltrede Periodebygning
afgiver et slaaende Exempel paa, hvor vidt Smagløsheden kunde
gaae i Datidens solenne Sliil.