153 / 426
138
Kommunitetet og Regentsen.
Klosteret og Regentsen, saaledes at man, afseet fra hiint
reent udvortes Sammenhold ligeoverfor andre Stænder og
en eller anden fælles Adspredelse, der dog i Reglen fandt
Modstand fra Bestyrelsens Side1), i det Hele taget hver
især passede sig selv og levede for sine indskrænkede
private Fornødenheder, sine smaa personlige Sympathier
og Antipathier uden at føle sig som Led af noget større
eller mindre Samfund, hvori der kunde tænkes fælles
Interesser. Med dette Billede af Studenterne for Øie bliver
det ogsaa. forklarligt, at der ikke er Spor til, at de, der
nøde Godt af Universitetets to største materielle Goder,
Kommunitetet og Regentsen, nærede nogen synderlig Pietet
for disse Stiftelser eller Trang til ved given Ledighed at
lægge den for Dagen. De toge den Understøttelse, der
ydedes dem, for hvad den i Datidens Sprog ligefrem hed,
en Almisse, og mod Giveren af en Almisse nærer Mod
tageren, saaledes somMenneskene nu engang ere, i Reglen
ikke nogen sær varm Følelse. Hiin ovenfor omtalte sær
lige Fest til Stifterens Minde kunde synes at tale herimod,
men den havde et reent officielt Anstrøg, og fra Alum
nernes Side sees der intetsomhelst Tegn til nogen Deel-
tagelse ved de tvende Ledigheder, da der kunde have
været størst Opfordring hertil, nemlig ved Hundredaars-
dagene for Kommunitetets og Regentsens Stiftelse. Den
første af disse Dage synes overhovedet slet ikke at være
*) I en Indstilling fra Provsten af 6 April 1725 (theol. Fak. Kopibog
III. S. 132S IT) hedder det: »Syntes og fornødent, at Noget blev
sluttet om en Deel
Vildsinde.dederes Lyst til enten at spille Boldt
i Regentsgaarden, hvorved Vinduerne baade paa Regentsen og hos
Naboerne staae i Fare, eller og at anrette Keglebaner sammesteds,
hvorved en uanstændig Raaben og Tilløb af Andre udenfor Re
gentsen og Hinder for dem, som ville tage sine
studia
iagt, i Re
gentsen foraarsages«.