152 / 426
Første Tidsrum.
1569
—
172
S. VIL
137
Hertil kommer endelig, at der i de Tider ikke synes at
have været Tale om noget egentlig frugtbart og
vækkende Samqvem mellem Studenterne indbyrdes,
ligesom de paa den anden Side heller ikke stode i syn
derlig Vexelvirkning med det øvrige Tolk, men snarere
som Stand betragtede stode skarpt afgrændsede fra de
andre Samfundsklasser. Et vist Laugs-Sammenhold,
om vi saa maae sige, har der ganske vist været mellem
den akademiske Ungdom som overhovedet mellem Med
lemmerne af den lærde Republik: man betragtede hver
andre som naturlige Forbundsfæller i Sammenstød med
Lægfolk, man hjalp hverandre i forefaldende Slagsmaal og
drak med hverandre, naar man traf sammen paa Ølhuse
og slige Steder. At dette Sammenhold ikke har manglet
en vis Styrke, fremgaaer af, at det nu og da turde yttre
sig paa Maader, der kunde blive høist faretruende for de
Paagjældendes hele Vee og Vel, og det omtales t. Ex., at
en Deel Studenter, da en af deres Standsfæller 1651 blev
halshugget paa Gammeltorv, med Kjæppe og Stene over
faldt Underfogden ogVagten, hvad enten det nu har været
som et Forsøg paa at frie Synderen eller for at hævne sig
paa deres Kammerats Bødler1). Sammenholdet har selv
følgelig været stærkest netop hlandt Kommunitetets og
Regentsens Alumner, der under den daglige Samværen paa
Klosteret og bag Kollegiets Mure ved Bekendtskabets Baand
særlig knyttedes til hverandre. Men hvor godt et Giund
lag end de tvende Stiftelser frembøde for Udviklingen af
et Samliv i dybere Forstand mellem deres Alumner, synes
et saadant dog at have manglet ligesaavel paa som udenfoi
l)
Acta cons.
4 Juni 1651. Den Henrettede har mulig været den
Morten Viby, der i
A. O.
19 Juli 1647 o. il. St. omtales som a n
klaget for at have dræbt en Bogbindersvend med en Steen.