158 / 426
Første Tidsrum.
1569
—
1728
. VII.
143
Endog de saakaldte Davids-Degne fandt man det nød
vendigt at forbyde at komme drukne til deres Bord paa
Klosteret: de skulde i saa Fald bøde en Sietdaler1). Det
er nu vel ganske vist, at disse extraordinære Kommunitets-
Alumner ingenlunde altid vare i den egentlige Drenge
alder, idet der i de Tider sade Mange i Mesterlektien,
som, for at tale med Peer Degn, »lode sig rage to
Gange om Ugen«; men da man fra det 17de Aarhundrede
har Exempler paa, at Børn i en Alder af 9—10 Aar ere
bievne indskrevne som Studenter ved Kjøbenhavns Univer
sitet2), er det dog rimeligt nok, at mange af dem ikke
have været Andet end Drenge — og hiin Bestemmelse i
Lovene for
Davidici
turde saaledes vel være et af de
stærkeste Vidnesbyrd om, at datidige fremmede Forfattere
ingenlunde ganske havde Uret, naar de bebreidede vore
Landsmænd et udbredt Hang til Misbrug af stærke Drikke.
Fra den Tid, da .Christian IV udstedte Forbud mod Ind
førelsen af det stærke fremmede 01, og Brændevinen be
gyndte at indtræde i den Rolle, som hiint indtil da havde
spillet, synes der efterhaanden at være indtraadt nogen
Bedring i den her skildrede Tilstand, og det lader til, at
Studenterne ikke have havt fuldt saa megen Smag for den
nye som for den gamle Drik. Men Drikfældigheden havde
dog ingenlunde faaet sit Banesaar. Da Regentsens Alumnei
*)
Leg. Dav. præscr.
§ S.
2) Den 23 Juli 1695 deponerede saaledes Morten Caspar Wolfburg, der
ikkun var 9 Aar og 2 Maaneder gammel, og som Aaret efter den
22 Juli paa Borchs Kollegium offentlig forsvarede en Afhandling
»De auguriis Domanorum«.
l o Dage tidlige ie , da J. L. Uisin
sammesteds disputerede om de gamle Joders Skoler og Akademier,
responderede Peder Simonsen Aarhuus, der nylig i en Alder af
10 Aar var indskreven som Student, og »som havde Færdighed
i 7 Sprog, men især i det hebraiske« (Bircherods Dgb. S. 306 og
321).