163 / 426
1 4 8
Kommunitetet og Regentsen.
3 6 .
Kaste vi Blikket paa Ydersiden af Studenter
livet, er der vel neppe Noget, der i dette Tidsrum danner
et saa stærkt fremtrædende Træk i Billedet som K læ d e
d r a g t e n og hvad dermed staaer i Forbindelse, og det
maa i vor Tids Øine falde næsten komisk at see Univer
sitetets Fædre med en nok saa stor Iver som den, med
hvilken de modarbejdede de nysomhandlede virkelig slette
Sider ved den akademiske Ungdoms Færd, jævnlig at fore
skrive deres Underordnede Snit og Farve paa Kjole og
Kappe og Maaden at bære Haaret paa. Det var som be-
kjendt jo overhovedet charakteristisk saavel for den Pe
riode, vi her have for Øie, som endog for en stor Deel
af forrige Aarhundrede ved positive Foranstaltninger at
ville ikke alene forebygge egentlig Luxns i Klædedragt og
øvrige Leveskik, men ogsaa modvirke Antagelsen af nye
Moder, i hvilken man var tilbøielig til at see et Vidnes
byrd om stor sædelig Fordærvelse, — og i denne Kamp
med Modens Luner gik den akademiske Øvrighed blandt
de Forreste.
Allerede fra Aaret 1600 findes der i
Programmer jævnlig de mest indtrængende Forbud og
Trusler i saa Henseende ; men de maae ikke have
hjulpet stort, thi i sin gudelige Harme over Tidsalderens
forfængelige Pragt- og Modesyge klager en kjøbenhavnsk
Geistlig 25 Aar senere særlig netop over, at ogsaa Stu
denterne vare smittede af denne. »Kan og ikke nok be
grædes, siger han, den -slemme Letfærdighed, vore
stu d io si
bruge med deres Klædedragt.
I n veritate
de træde her
frem i Støvler og Sporer, i deres ungarske Rocke med
deres Toppe for i Hovedet, saa de Gudfrygtige maae græmme
sig tildøde over saadan Letfærdighed.
1 Sandhed Rektor
burde med de andre Høilærde at holde dem til saadan
Klædedragt, som deres Stand udkræver, og lade adelige