KommunitetetOgRegentsen

Første Tidsrum. 1569—1728. VII.

1 4 5

Drukkenskaben var ikke alene Studenterstandens mest

udbredte Last, men den blev for en stor Deel tillige Kilden

til de raae og toilesløse Handlinger, der iøvrigt maae be-

breides Datidens akademiske Ungdom. Naar Hovedet var

hedt og Forstanden omtaaget af den umaadelige Nydelse

af den stærke Drik, svækkedes Respekten for den strænge

Tugt, der ellers kunde bidrage til at bolde de vilde Natur

drifter itømme, den knyttede Haand tøvede ikke længe,

før den slog til, og Kniven sad løs i Skeden. Det vilde

blive for vidtløftigt at dvæle ved de mange Exempler paa

voldeligt Overfald, Løsagtighed, Kaadhed og Optøier af

enhver Art, der satte den akademiske Justits i Bevægelse;

men det fortjener dog her særlig at erindres, for hvilke

Udbrud af Raahed Klosterets og Regentsens nærmeste

Foresatte Provsten stundom var udsat — Udbrud, i hvilke

det tydske 01 vistnok havde sin store Andeel. Allerede

fra Aaret 1577 foreligger der saaledes en Beretning om,

at en Kommunitets-Alumnus Hans Skarbæk indlod sig i

Klammeri og derefter i et formeligt Slagsmaal med Provsten,

og at Kampen førtes med en saadan Heftighed, at den

efter at være begyndt paa Klosteret fortsattes i en Bog

lade og sluttedes i Provstens egen Gaard. Hvem der gik

af med Seiren, melder Historien Intet om; men det ende

lige Udfald af Sagen blev, at Studenten »extruderedes«,

dog med Tilkjendegivelse om, at han, hvis han forbedrede

sig, muligen vilde blive tagen til Naade igjen, hvorimod Prov

sten som den, der ved at modtage Slagsmaalet havde krænket

den Embedet tilkommende Værdighed, blev afsat fra sin Post1).

') Efter etUddrag af

Acta cons.

i Nykgl. Sml. 1225. 4to. Det nævnte

Aar synes overhovedet særlig at have udmærket sig ved Op

tøier fra Alumnernes Side; thi noget senere sees flere af disse

paa Klosteret at have bandet og undsagt Provsten.