162 / 426
Første Tidsrum. 1569—1728. VII.
1 4 7
Straffebestemmelser maatte søge afværget, at Huusfreden
paa Klosteret selv skulde forstyrres ved Klammeri og Slags-
maal mellem Alumnerne indbyrdes, ligesaalidt som at disse
Straffebestemmelser ikke sjelden overtraadtes. Hvor megen
Anledning der end, som vi ovenfor have seet, stundom
kunde være for Alumnerne til at være misfornøjede med
Økonomens Opfyldelse af hans Pligter, synes denne Embeds
mand dog i det Hele at være gaaet fri for haandgribelige
Udbrud af hines Harme.
I det eneste Tilfælde, vi ere
stødte paa, hvor der tilføiedes ham nogen Overlast, var
det ingenlunde Misfornøielse med hans Traktemente, der
ledede Angriberne, men disse synes at have handlet under
Indflydelse af en ikke uberettiget Indignation, den de vist
nok have deelt med det øvrige Folk, og som et Vidnes
byrd om, at Studenternes Sympathier og Antipathier dog
engang imellem kunde være af en mere almeen Cha-
rakteer, fortjener det antydede Tilfælde maaskee at be
røres med et Par Ord. Begivenheden var foranlediget
ved, at Kommunitetets daværende Økonom Rasmus Byssing
ved Dronning Anna Sophies Indtog i Kjøbenhavn 1721
paa Klosterbygningens Muur bl. A. havde anbragt en Ind
skrift, der under den naturlige Misstemning over Kongens
hele Forhold til denne Dame rnaa have forekommet Stu
denterne at indeholde en altfor fad Smiger og derfor op
bragte dem i den Grad, at Økonomen synes at have svævet
i ikke ringe Fare. Optøjernes nærmere Beskaffenhed om
tales vel ikke; men at de have været af en temmelig
alvorlig Natur, fremgaaer deraf, at Spiisningen paa Klosteret
foreløbig standsedes, og at Fakultetet lod Byssing vide, at der,
om han ønskede det, skulde blive stillet Vagt ved hans Dør').
')
Acta fae. theoL
19 Dec. 1721.
lø*