Første Tidsrum. 1569—1728. VII.
1 4 9
Personer føre smalle Støvler med de klingende Sporer,
som det qvemmer (sømmer sig). Ja dem burde at skjære
deres Haar, som den hellig Aand dem foreskriver hos
Ezecliielem cap. 44.
Sandelig disse mange Toppefostre,
her fødes iblandt os, paaminder os endog om denne Let
færdighed. Men desværre, Ingen vil det agte, Ingen vil
tage sig Saadant til Hjerte. Rektor burde at forvise dem
fra kgl. Majestæts Disk og Bord, der ikke holdt dem i
høvisk og alvorlig Klædedragt, som deres Stand qvemmer
« 1).
Den samme Tone istemmer et Program fra Aaret 1627, i
hvilket Studenterne under Henviisning til de mangehaande
Ulykker, Pest, Krig, Oversvømmelse og Hunger, som Landet
hjemsøges af, og, »hvilket er det værste, Antichristens Ma-
chinationer«, opfordres til at ydmyge sig under Guds
vældige Haand og aflægge de nye kostbare »Noder og
Moder«2). Da Rigens Kansler Just Høg i Aaret 1645 for
Sjellands Biskop vidtløftig klagede over, at Studenterne
»sig ufiinligen imod Adelstand forholde med usømmelige
Ord og Vedernavn, med Raaben af Vinduerne efter Adelen
paa Gaden og med Stene at slaae efter Adelen«, søgte
han ligeledes Anledning til at besvære sig over »den ala-
modiske Dragt, som Studenterne, Andre til Forargelse,
førte«, og hvori baade han og »andre gode Mænd« havde
største Mishag. Bispen forsikkrede vel i denne Henseende,
som sandt var, at Universitetet fast hvert Aar ved Program
forbød al Overdaadighed i Klædedragt, og lod sig iøvrigt
forlyde med, »at ham tyktes, den største Alamode stod
i, at baade Buxer og Trøie vare bar luslidte og undertiden
revne, saa at baade han og andre Godtfolk i Akademiet
*) Brev fra Menelaus Pauli til Chr. Friis i Molbechs Tidsskrift for
Hist. m. m. III. S. 418.
2) N>erups Univ.-Ann. S. 111.