161 / 426
1 4 6
Kommunitetet og Regentsen.
Som et Sidestykke til dette Optrin skulle vi meddele føl
gende til Konsistoriums Forhandlingsprotokol optagne Be
retning om, hvad der foregik i sammes Møde den 3 Okt.
1632. Det hedder: »Johannes Bondæus,
p ræ p o situ s
, klager
atter over Morten Nielsen,
stu d io s o
, at han for nogen
Stund siden havde yppet Parlament med hannem og nu
nyligen igjen revet ham i Haaret og kradset ham i An
sigtet. Morten Nielsen var til Vedermaal og nægtede sig
ikke at have slaaes med ham, men at Provsten havde
givet ham Aarsag dertil og slaget ham først, og hver be-
raabte sig paa Vidnesbyrd. Men efterdi Morten Nielsen
for nogen Tid siden ikke aleneste havde drukket sig
drukken og yppet Parlament i Regentsen, som Rektor
selv blev tilkaldt og stillet det, men ogsaa siden med
blotte Degen utilbørlig grasseret udi samme Regents, saa
skal han nu først gaae
in ca rcerem
, siden procedere med
Provsten og føre sine Vidnesbyrd paa, hvis han hannem
beskylder«. Med saadanne Optrin for Øie kan det ikke
forundre, om Provsten stundom fandt sit Kald besværligt
og uoverkommeligt. Der fortælles saaledes, at Jørgen
Hammer, der i Midten af det 17de Aarhundrede beklædte
Embedet, erklærede, at han ikke kunde ønske sin argeste
fjende Værre end at være i hans Sted1), og den bekjendte
Jens Bircherod, der senere blev hans Efterfølger, fandt
allerede et Par Maaneder efter at være udnævnt til Vice-
provst Anledning til i sin Dagbog at nedskrive en Klage
over, at han nu fornam, »hvad Uro og Fortræd det giver at
have med Studenternes Inspektion at bestille« 2). Endmindre
vil det vække Forundring, at Kommunitets-Lovene ved
*) Beckman a. St. S. 134.
2)
Bircheiods
Dg]).
S.
£16.