159 / 426
1 4 4
Kommunitetet og Regentsen.
— som nedenfor nærmere skal omtales — 1714 fik Pri
vilegium paa at forrette Tjeneste som Ligbærere i Kjøben-
bavn, kunde der i deres Laugsartikler endnu behøves en
udtrykkelig Bestemmelse om, al »Ingen udi samme Lig
færd findes drukken«, og Straffetrusler mod dem, der
overlraadte dette Forbud. Endog paa Klosteret selv var
der i længere Tid Udskjænkning af Brændeviin og 01, indtil
Famulus, der havde gjort sig et Bierhverv heraf, endelig i
Aaret 1721 fik alvorligt Tilhold om at standse dette Uvæ
sen1). Der maatte ogsaa endnu jævnlig udstedes Forbud
mod Studenternes Besøg paa Kipper og Ølhuse, og der
forekommer flere Spor til, at navnlig Regentsianerne i
temmelig stort Omfang laae under for Fristelsen til at
gjæste et Par Værtshuse, der laae i Kannikestræde lige-
overfor Kollegiets Port, og som skaffede Stiftelsens Fædre
meget Bryderi og megen Sorg. Forbudet mod at besøge
dem synes bestandig at være blevet overtraadt, og endnu
i Aaret 1724 maatte Bestyrelsen i de mest indtrængende
Udtryk foreholde Studenterne det Uværdige i endog om
Søndagen at sidde og svire i disse
»inhonesta c on
«
og true dem med Udstødelse af Regentsen, hvis de frem
turede i deres Ulydighed2). 1 det Hele maae disse Værts
huse have udøvet en ganske særegen Tiltrækningskraft;
thi der er neppe nogen Tvivl om, at det har været et af
dem, om hvilket det under Pesten 1711 blev indberettet
til Sundheds-Kommissionen, at Skjænkestuen daglig sad
fuld af Gjæster, uagtet baade Konen og Pigen vare bort
rykkede af Pesten, og uagtet alle Folkene i Nabohusene
med Undtagelse af en Tjenestepige vare uddøde3).
Acta fac. theol.
19 Dec. s. A.
2) E. C. Werlauff Hist. Antegnelser til Holbergs IS første Lystspil S. 25S.
3)
F. V. Mansa Pesten i Helsingør og Kbhvn 1710 og 1711 S. 104.