147 / 426
1 3 2
Kommunitetet og Regentsen.
grundlagte, men have dog ikke altid og i alt Fald ikke
strax havt en saa afgjørende Virkning, at de i den Hen
seende kunne betragtes som Vendepunkter. Omvendt har
Studenterlivet undertiden, paavirket af Forholde og Begi
venheder, der aldeles ikke vedkomme Stifteiserne som
saadanne, kunnet tage en anden Retning, og den Tingenes
Tilstand, vi strax nedenfor skulle skildre, vil saaledes, hvad
Hovedtrækkene angaaer, snarere kunne betragtes som af
sluttet med Aaret 1700 end just med 1728.
Det er ikke noget lyst og opløftende Billede, der
træder En imøde, naar man fordyber sig i Kilderne til
Kundskaben om det Liv, der yttrede sig mellem Studen
terne i det 17de Aarhundrede. Selv den, der iøvrigt er
fortrolig med det sædelige Standpunkt, som Nationen i
dens Heelhed indtog i liiin Tidsalder, med den Raahed
og de Laster, der hæftede ved alle Samfundsklasser lige
op til de høieste, venter uvilkaarlig at finde Spor til, at
Musernes Dyrkere gjorde en Undtagelse fra Reglen. Men
denne Forventning skuffes snart og afløses af den Er-
kjendelse, at Datidens Studenter i saa Henseende ikke
gave de andre Samfundsklasser synderlig efter; ja der er
ikke mange Trin af Udsvævelsernes og Forbrydelsernes
lange Skala lige op til Drab og Mord, paa hvilke man jo
kan finde Repræsentanter for den akademiske Ungdom.
Det fremgaaer imidlertid af et nærmere Blik paa de Kjends-
gjerninger, der i denne Henseende foreligge, og som vi
nedenfor skulle skjænke en noget udførligere Omtale, at
Studenternes slette eller lovstridige Handlinger dog i Reglen
ikke kunde betragtes som Aabenbarelser af et egentlig
ryggesløst eller fordærvet Sindelag, men snarere ikkun som
Udskeielser af en raa og tøilesløs Natur. Datidens Uni
versitetsdannelse var endnu for eensidig og ufrugtbar til