150 / 426
Første Tidsrum.
1569
—
1728
. VII.
1 3 5
medvirkende Aarsag til, at der kun altfor ofte fattedes hiin
Tids Studenter den Selvagtelse og Æresfølelse, den aabne
Sands og varme Begeistring for store og ophøiede Ideer,
som udmærker den bedre og overveiende Deel af vor
Tids akademiske Ungdom. For en stor Deel var imid
lertid denne Mangel ogsaa begrundet i de elendige
økonomiske Forhold, hvorunder Studenterne i det
Hele levede. Armoden var dengang disses almindelige
Lod1). Fra Skolerne kom de fleste til Universitetet blot
tede for ethvert Middel til at ernære sig, og Ledig
heden til som i vore Dage at søge et Erhverv ved Under-
viisning var saare ringe. Kommunitets- og Regents-
Alumnerne, der nu i Reglen maae ansees for de fattigere
Studenter, vare dengang snarere at betragte som de gun
stigere stillede i Modsætning til de øvrige, thi de havde
dog Kost og Huusly; men afseet fra disse to Uundværlig
beder vare de iøvrigt ogsaa paa ganske enkelte Undtagelser
nær blottede for Midler til at leve og følte derfor ogsaa i
mangen Henseende Armodens Tryk. Og dette var det,
som gav Studentens Optræden ligeoverfor hans boresatte
et stærkt Præg af en sledsk og krybende Ydmyghed, dette
var det, som i den Grad afstumpede hans Begreber om,
hvad der stemmede med hans Værdighed, at man ofte
saae Studenter, der ikke holdt sig for gode til at forrette
Tjeneste som Opvartere eller til at kappes med Skole') Blandt mangfoldige Klager i saa Henseende kan her t. Ex. erindres
Verset i Jakob Vonns
Studiosus relamentans redivivus et conii-
nuatus
(C. P. Rothe Griffenfelds Liv og Levnet II. S. 171):
Holmens Fanger de har bedre
End envennelos Student,
Naor de end i Bolt og Fjedre
Hen i Trældomblive sendt:
De dog nyde Bord og Brod,
Til de Drog de blive dod.