Forste Tidsrum.
1569
—
1728
. Vil.
133
at kunne tæmme og luttre denne Natur, og man søgte
derfor paa en mere umiddelbar Maade at bekjæmpe dens
Udbrud, idet man undergav Studenterne en Tugt, der i
sin Udstrækning og tildeels ogsaa i de Midler, den an
vendte, minder om Skolebænken1). Var der end i Største
delen af denne Periode ikke længer Spørgsmaal om, saa-
ledes som tidligere, paa Studenter at kunne anvende legemlig
Revselse2), saa benyttedes Fængselstraf i et desto større
Omfang, saaledes at Universitetets Fangekjælder,?) synes fast
aldrig ganske at have manglet Beboere, ligesom ogsaa
Relegation eller Forviisning fra Akademiet paa en Tid af
flere Aar eller for bestandig anvendtes meget hyppig. Der
var ikke nogen Side af Studentens Liv, til hvilken den
akademiske Tugt ikke strakte sig, den holdt ham i enhver
Henseende i en fuldstændig Umyndighedstilstand, og dens
Overholdelse hævdedes ved det mest omhyggelige og om') Det er et i saa Henseende ret betegnende Træk, at der under en
Sag, der refereres i
Acta cons.
22 Marts 1628, bl. A. inqvireredes
om Ophavsmændene til »en oprorsk
strepitus
rned Fødderne«, der
havde fundet Sted paa Klosteret.
2) I Aaret 1577 besluttedes det ved den aarlige Oplæsning af Uni
versitets-Lovene at udelade de Ord, der forudsatte Anvendelsen af
slig Straf:
castigabitur, jiagellabitiir
(Nyerup Univ.-Ann. S. 26).
3) Universitetets Fængsel (
carcer
) var i Konsistoriums Kjælder og
bestod af to Celler, af hvilke den ene, der var forbeholdt de aka
demiske Borgere, kaldtes Studenterkjælderen, medens den anden,
i hvilken Universitetets og Kommunitetets Fæstere (de saakaldte
»hoilærde Bonder«) bensattes, hed Bondekjælderen. Den forste
beskrives som et lille hvælvet Rum med een Indgang og et lille
Vindue ud til Baggaarden. Som Sluttere og tillige som Retsbetjente
fungerede Universitetets Pedeller, der, naar de skulde arrestere
Nogen, til Tegn paa deres Myndighed vare forsynede med en
Metalhaand paa et Træskaft, og som af hver fængslet Student oppe-
bare 6 Sk. daglig for deres Uleilighed (Wolf
Encom. regni Dan.
S. 348, Holberg Danm. og Norges geistl. og verdslige Stat S. 194,
Baden Univ.-Journal V. S. 148, Engelstoft og Werlaulf Kbhvns
Univ.--Bygn. Hist. S. 36).