141 / 426
126
Kommunitetet og Regentsen.
udfylde denne. Det anbefales dem derfor ogsaa at ud-
arbeide korte Foredrag, dog ikke af mindre end et
Qvarteers Varighed. Paa den anden Side har det ikke
været den, der først, fik Ordet, uformeent alene at udfylde
Timen; thi til Reglen om, at to Alumner skulde dekla
mere i hver Time, tilføies udtrykkelig: »medmindre den
første er meget vidtløftig«
[nist alter fu i t p roli
løv
rigt udtalte de gamle Klosterlove det som ønskeligt, at de
To, der samme Dag skulde deklamere, vilde forene sig
om at optræde som Angriber og Forsvarer af den samme
Gjenstand, og en Tredie kunde da endnu i saa Fald op
træde som Dommer. At der ved de heromhandlede Øvelser
ikke som ved dem, der afholdtes under Maaltidet, har
været Spørgsmaal om en Opremsning af et udenadlært
Stykke af en anden Forfatter, men virkelig om en selv
stændig Udarbejdelse, fremgaaer bl. A. deraf, at det sam
tidig med, at Alumnerne mindedes om under Straf af Ude
lukkelse fra Klosteret at lære deres Foredrag udenad og
ikke at læse dem op af Papiret1), ligeledes indskjærpedes
dem i Forveien at lade Foredragene gjennemgaae af ved
kommende Privatpræceptor eller af Provsten2). Ligesom
det forøvrigt herved nærmest var tilsigtet, at Alumnerne
om mulig skulde undgaae at støde Auditoriets latinske
Øren ved grove Sprogfeil, saaledes blev det overhovedet
baade ved disse Øvelser og ved de nys omtalte offentlige
Disputatser saa strængt paaseet, at Ingen begik Brud paa
den latinske Grammatiks Regler, at den, der ved disse
kun een Gang i saa Henseende grovt forbrød sig
(gyd
') Det var formodentlig af Hensyn hertil, det var paabudt, at Taleren
skulde holde Hænderne ovenpaa Kathedrets Pult
(manibus pro-
tensis supra pulpitum),
see Tab. hos Beckman a. St. '
2) Beckman a. St. S. 33.