2 4
Kommunitetet og Regentsen.
kongelig Befaling til Rigshofmesteren Peder Oxe angaaende
Opførelsen af en muret Bygning i Kollegiigaarden til Boligs
for de Studenter, som nøde kongelig Kost, eftersom det
vilde være »beqvemmere baade for
e x e r c i t i a
, de kunde
bruge med dem selv, og for
lectio n ib u s
og Op s eende , de
Høilærde kunde have til dennem, om de boede t il sammen«1).
Denne Befaling blev imidlertid ikke udført, og en Snees
Aar senere fik den daværende Rigsraad Christopher Valken-
dorph Ær en af at have grundet det første egentlige Stu
denter-Kollegium i Kjøbenhavn, idet han nemlig den 16
Juli 1595 skjænkede sin Gaard i St. Pederstræde (der i
sin Tid havde været benyttet som Lokale for det oven
omtalte Karmeliter-Kollegium og siden i Almindelighed
gik under Navnet »Hofmesters Boder«) til Fribolig for 16
fattige St udenter2). Denne Omstændighed har vistnok været
medvirkende Aarsag til, at den tidligere Plan gjenoptoges
under de samtidige Forhandlinger om Opførelsen af en ny
Universitets-Bygning. Ved et Kongebrev til Trondhjems Ka
pitel af 26 Aug. 1595 sees det saaledes at være paalagt
Domkirken samt alle Kanniker og Vikarier sammesteds at
erlægge 100 Rdr. til det S t e en h u u s , der skulde bygges i
Studiigaarden i Kjøbenhavn, og som skulde indrettes deels
til et Forelæsningslokale (
le c to r iu m
) deels »og til de 100
Studenters Behov, som derudi skulde have deres Værelse,
Vaaninger og Spise, Universitetet saavelsom menige Riget
tit Bedste«. En lignende Opfordring om at yde Penge
hjælp til Universitets-Bygningens Fremme udgik der den
8
Marts 1600 til alle sjellandske Kirker, som vare »for-
*) Sjell- Tegn. i Geheimearchivet, jfr. Engelstoi't og Werlauff a. St. S. S.
2)
Hofmans Fundatser I. S. 50 ff. De tvende andre private kjøben-
havnske Kollegier ere som bekjendt langt yngre: Borcks Kollegium
indviedes den 29 Mai 1691 og Ehlers’ den 18 Nov. 1705.