40 / 426
Første Tidsrum.
1569
—
1728
. I.
2 5
muende og ved god Hævd« , og her paaberaabtes atter
som Bevæggrund til Paabudet, »at de 100 Studenter skulle
have deres beqvemme Vaaning og Værelse i Studii-
gaar den«1). Men hvor stor Trangen til en saadan Bolig
end var, idet Huusleien allerede i de Tider her i Byen
synes at have været forholdsviis hø i 2), og hvor stor Op
fordring der end kunde være til at holde saamange Stu
denter som mulig under et stadigt Tilsyn3), saa blev dog
Planen heller ikke denne Gang gjennemført, og efter den
Tid synes man ganske at have opgivet Tanken om at an
vise trængende Studerende Fribolig indenfor selve Studii—
gaardens Mure, hvor der vel ogsaa vanskelig vilde have
været Plads nok til Opførelsen af en rummelig og beqvem
Bolig for et saa stort Antal Personer, som Planen om
fattede. Kongens Opmærksomhed har sandsynligviis senere
nærmest været henvendt paa en gunstig Ledighed til Er
hvervelsen af en Grund i Studiigaardens umiddelbare Nær
hed. En saadan frembød der sig endelig 1 6 1 8 , og f r a
d e t t e A a r k a n s a a le d e s R e g e n t s e n s T i l b l i v e l s e
d a t e r e s . Aaret forud var Mette Hardenberg, Enke efter
Kongens Kansler Christian Friis til Borreby, afgaaet ved
Døden, og herved var den hende tilhørende store Gaard i
Kannikestræde bleven tilfals. Denne Gaard lod Kongenr
sandsynligviis i August Maaned 1618, ved den daværende
Universitets - Pa t r on , Kansler Christian Friis til Kragerup,
paa Kommunitetets Vegne afkjøbe Arvingernes Befuld
mægtigede Axel Bosenkrands, og da Stiftelsen formodentlig
') Engelstoft og Werlauff a. St. S. 11 f.
2) Jfr. Beckman a. St. S. 37.
3) Som nærmeste Motiv til Regentsens Stiftelse angiver Ole Vorm i
et Brev til Laurids Scavenius
(JSpp.X
LI):
»quo ita petulantia mul-
torum commodius coerceatur et pietatis exercitiis occasio detur inter
eos uberior.«