37 / 426
22
Kommunitetet og Regentsen.
søndre Side ud mod Yor Frue Kirkegaard overlevede Branden,
have vi allerede anført, og denne Deel af Huset synes
udelukkende at have omfattet Spisesalen med en tilstødende
Forstue (»Exspektanthuset«), der muligen har dannet en
fremspringende Udbygning. Den lange Bygning langs med
Nørregade, i hvilken Økonomen havde sin Bolig nærmest
op til Spisesalen1), synes iøvrigt at have været anvendt
til Kjøkken, Bryggers og Kornloft med Undtagelse af den
nordligste Deel, der sees at have været leiet ud til for-
skjelligt Brug. Ud til Skidenstræde laa Staldbygningen og
Slagterhuset, og inde i Gaarden endelig har der sand-
svnligviis ligget en eller flere for Økonomien fornødne
Bygninger, der maaskee have staaet i Forbindelse med
Hovedlængen ud til Nørregade2). Om Bygningens senere
Skjæbne i det lange Tidsrum fra 1643 til 1728 vides heller
ikke Synderligt.
En enkelt Deel af Huset — som det
synes, den nordre Ende af Længen til Nørregade — var
en Tidlang afhændet fra Stiftelsen, men gjenkjøbtes senere
og udleiedes da ligesom forhen til Private3); men iøvrigt
tør det vistnok antages, at der ikke er foregaaet nogen
videre Forandring ved Bygningen, og at de Arbeider, der
l)
Engelstoft og Werlauff a. St. S. 61.
~)
De her meddeelte tarvelige Bemærkninger om Kommunitets-Byg
ningens Bestanddele ere baserede paa tvende, iøvrigt ikke synderlig
oplysende Overslag til Reparationsarbejder ved samm e, der som
Bilag til den Indstilling, der fremkaldte Kommunitets-Reglementet
af 28 Juni 1683, lindes i Geheimearchivet (Sjellandske Indlæg).
3) I
Acta facultatis iheol.
(i Kommunitetets Archiv) hedder det under
8 Febr. 1684: "læst en Koncept af en Supplik til H. kgl. Maj.
anlangendes Bagdelen og endeel (af) Steenhuset af Studiigaarden
fra Steden at maatle afhændes«; under 6 Apr. 1701 omtales
«tvende Vaaninger, som tilforn havde ligget til Kommunitetet og
nu vare kjøbte dertil igjen«, og under 27 Okt. 1702 nævnes de
samme Vaaninger som udleiede til to Tobakspindere.