32 / 426
Første Tidsrum. 1569—1728. I.
17
Higet skulle være mange fattige Personer, som flitteligen
have begyndt deres
studia
, og om hvilke er godt Haab,
at de med Tiden kunne være nyttige at bruge udi Religionen
og udi andre Maader Riget til Tjeneste og Bedste, og de
dog ikke ere formuendes, men af Armod saa undertrykte,
at de deres begyndte
studia
kke kunne forfølge og fuld
ende« , og at han, »paa det udi Fremtiden ikke skulde
blive Brøst paa lærde Mænd, som kunne være Religionen
tjenlige, har besluttet, at han og hans Efterkommere »altid
herefter ville og skulle underholde foo Studenter her hos
Universitetet«. Til dette Øiemeds Opnaaelse tilskjøder
Kongen dernæst Kommunitetet ikke mindre end
139
Kro
nen tilhørende Bøndergaarde paa Sjelland og
14
paa
Falster samt Kongetienden af
92
Sogne paa førstnævnte
0
. Kommunitets-Godset, der alt »skulde være frit som
Adelens eget Arvegods« , blev senere ved Matrikulen af
1688
skyldsat for omtrent
1080
Tdr. Hartkorn1) og udgjorde
saaledes mere, end der t. Ex. efter Christian V.s Lov
givning udfordredes som Grundlag for Oprettelsen af et
Baroni.
ft
5
.
Indtil et bedre og beqvemmere Lokale kunde til-
veiebringes, skulde de
100
Studenter ifølge Fundatsen be
spises i »Helliggjæstes Huus« eller det ovenfor omtalte i
Vimmelskaftet beliggende Kloster, og denne Omstændighed
blev Aarsagen til, at Kommunitetet i mere end
200
Aar
efter sin Stiftelse i daglig Tale som ogsaa stundom i offi
ciel Stiil gik under Navn af »Klosteret«. I Kloster
bygningen har der vel neppe været noget andet Rum, hvor
der .var Plads til at beværte et saa stort Antal Per
soner end Refektoriet, og under denne Forudsætning er
0 L. Engelstoft Efterretninger ang. Kbhvns Universitet o. s. v. 1823.
S. 153.