16
Kommunitetet og Regentsen.
•den berømte Dr. Niels Hemmingsen, der paa den Tid
endnu stod høit i Kongens Gunst og tillige havde stor
Indflydelse hos den første af de to nysnævnte Stormænd,
ikke har havt nogen uvæsentlig Andeel i disses Raad og
i den kongelige Beslutning1). Den Dag, paa hvilken denne
Beslutning første Gang er bleven formelig udtalt, og fra
hvilken altsaa Kommunitetets Tilværelse vilde være at da
tere, kan ikke opgives2); men allerede Søndagen den
1
Mai
1569
om Formiddagen Kl.
9
blev den nye Stif
telse i Overværelse af Universitetslærerne og de første
Alumner høitidelig indviet med en latinsk Festtale af
Niels Hemmingsen3), og den
2 5
Juli s. A. underskrev
•Frederik
11
i Forening med Rigens Raad sit »Do
nationsbrev og Fundats om Kommunitetsgodset
og Tienden samt
100
Studenters Spiisning af
dets Revenue«4). I Indledningen til dette Dokument
erklærer Kongen, at han har bragt i Erfaring, »at her udi
1) Jl'r. J. Møller Niels Hemmingsen i Hist. Kalender II. S. 393.
2)
Til det Særsyn, at Indvielsesdagen falder flere Maaneder forud for
Udstedelsen af det Dokument, ved hvilken Stiftelsen selv grund
lægges, kan der neppe findes anden Forklaring end den Gisning,
der opstilles i en kortfattet haandskrevet Oversigt over Kommuni
tetets Historie af Prof. Dr. Peder Holm (iblandt det kgl. Bibi.s
Haandskr., Kallske SmI. 148 fol.), at der nemlig umiddelbart efter,
at Beslutningen om Stiftelsens Oprettelse er bleven taget, forst er
blevet udstedt et foreløbigt Exemplar af Fundatsen paa Papir,
medens det er trukket længere ud med Udfærdigelsen af det
egentlige Orginalexemplar paa Pergament, der da er blevet dateret
efter den Dag, da det underskreves og forsegledes. Mnligen turde
den Omstændighed, at Kommunitetets Alumner i Størstedelen af
det 17de Aarh. aarlig afholdt en Fest til Stifterens Minde den
6
Jan. (jfr. nedenfor), tyde hen paa, at Stiftelsens Tilværelse maatte
hidledes fra denne Dag.
3j
A. Tliura Idea historice litterariæ Danorum
S. 122;
II. Beclcman
Covimunitatis regice Uafniensis historia
S. 9.
A)
Findes fuldstændig aftrvkt hos Beckman a. St. S. 160 ff.