30 / 426
Første Tidsram. 1569—1728. I.
15
F ø r s t e T i d s r u m .
1 5 6 9 — 1 7 2 8 .
I .
4.
K om m u n itete ts Stiftelse. 5. Kommunitets-Bygningen (Klo
steret) og dens Skjæbne indtil 1728.
6
. Gjentagne Tillob til Oprettelse
af en Bolig for fattige Studenter og Planens Gjennemførelse ved Grund
læggelsen af R eg en t sen ; denne stiftet ved Kommunitetets Midler og
betragtet som et Tilbehør til samme. 7. Udsigt over Regentsgrundens
ældre Historie; Kollegiets Opførelse; Oratoriet og Regentskirken.
8
—9. Kollegiets Bestanddele, Udseende og videre Skjæbne indtil 1728.
4
.
Under den stadig voxende Tilstrømning til Kjøben
havns Universitet maatle Christian
111
.s Bespiisningsanslatt
snart vise sig for indskrænket, til at bøde paa den mellem
de Studerende herskende Trang. Fjorten Aar efter den
ovenfor omtalte Forøgelse af Tallet paa Anstaltens Alumner
besluttede derfor Frederik II midt under de Fredsunder
handlinger, der endte den nordiske Syvaarskrig, at udvide
sin Faders Velgjerning mod de kjøbenhavnske Studenter i
et saa overordentlig stort Omfang, at Sønnens Værk næsten
bragte Faderens i Forglemmelse, idet han nemlig i Aaret
1569
til
100
Studenters daglige Bespiisnlnf grundlagde
Konimuintetet. Det var ved denne Ledighed fornemmelig
Rigshofmesteren Peder Oxe til Gissell'eldt og Kansleren
Johan Friis til Hesselagergaard, der virkede som Kongens
Raadgivere, og det er i ethvert Fald ikke urimeligt at an
tage, at »Fædrelandets og Universitetets Ære og Pryd«,