Previous Page  33 / 426 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 33 / 426 Next Page
Page Background

18

Kommunitetet og Regentsen.

Kommunitetets ældste Spisesal mærkelig nok bevaret indtil

den Dag idag, idet Klosterets Refektorium, uden at dele

Skjæbne med den øvrige Deel af Bygningen, er vedlige­

holdt som Begravelseskapel til Helliggeistes Kirke. Naar

den lovede nye Ko mmun i tet s-Bygn ing er bleven bragt

istand, vides ikke med fuldkommen Bestemthed. Det tør

dog maaskee antages, at den i hvert Fald er bleven paa­

begyndt allerede Aaret, efterat Kommunitetet var oprettet,

og under alle Omstændigheder sees det, at den i Aaret

1578

har været fuldendt og taget i Brug1). Den fik sin

Plads umiddelbart op til Studiigaarden og strakte sig [langs

den østlige Side af Nørregade paa samme Sted, hvor tid­

ligere den vestlige Fløi af de roeskildske Bispers Residents

havde staaet2). Bygningen, der var opført af Bindings-

*) Naar Pontoppidan

{Ann. eccl. Dan.

III. S. 421 og

Orig. Ila fn .

S. 31 sl­

og efter ham Jonge (Kbhvns Beskriv. S. 267) sætter Bygningens

Opførelse allerede til 1569, da maa det kun beroe paa en Gisning,

hvis Usandsynlighed fremlyser af Fundatsen selv. I Prof. P. Holms-

Collectanea

(Kaliske Sml. 148 fol) findes derimod under udtrykkelig

Henviisning til »Universitetets Jordebog skreven 1603 fol. XX11X«

en Notits om, at Kommunitetet 1570 »fik sit

coenaculum

med

Bryggers etc. paa Studiigaarden«; men da hiin Jordebog ikke læn­

gere existerer, kan det ikke nærmere undersøges, om Bemærk­

ningen ikke maa indskrænkes til, at Bygningen i hiint Aar ikkun

blev paabegyndt, da det trods Henviisningen til en saa god Kilde

dog .synes mindre sandsynligt, at Bygningen i Løbet af kun eet

Aar skulde være fuldendt. At den derimod 1573 har været færdig

og afbenyttet, turde aldeles utvivlsomt fremgaae af Titelen paa de

ældste i Kommunitetets Matrikul indførte Klosterlove:

«Leges scho-

lasticorum, qui liberalitate regia in dom o c o l i e g i i aluntur, latæ

anno J . C. 1573.«

Vi dele saaledes ikke den Gisning, som Engels­

toft og Werlauff (Kbhvns Univ.-Bygn. Hist. S.

8

) opstille om, at

det er Kommunitets-Bygningen, der sigtes til i Kongebrevet til

Peder Oxe af 27 Jan. 1574, hvor der desuden er Tale om Op­

førelsen af et grundmuret IIuus, medens hiin Bygning kun var

af Bindingsværk.

s) Grunden havde allerede dengang historiske Minder.

Det var i

Bisperesidentsen, at Hertug Albrecht af Mechlenborg under Kbhvns