18
Kommunitetet og Regentsen.
Kommunitetets ældste Spisesal mærkelig nok bevaret indtil
den Dag idag, idet Klosterets Refektorium, uden at dele
Skjæbne med den øvrige Deel af Bygningen, er vedlige
holdt som Begravelseskapel til Helliggeistes Kirke. Naar
den lovede nye Ko mmun i tet s-Bygn ing er bleven bragt
istand, vides ikke med fuldkommen Bestemthed. Det tør
dog maaskee antages, at den i hvert Fald er bleven paa
begyndt allerede Aaret, efterat Kommunitetet var oprettet,
og under alle Omstændigheder sees det, at den i Aaret
1578
har været fuldendt og taget i Brug1). Den fik sin
Plads umiddelbart op til Studiigaarden og strakte sig [langs
den østlige Side af Nørregade paa samme Sted, hvor tid
ligere den vestlige Fløi af de roeskildske Bispers Residents
havde staaet2). Bygningen, der var opført af Bindings-
*) Naar Pontoppidan
{Ann. eccl. Dan.
III. S. 421 og
Orig. Ila fn .
S. 31 sl
og efter ham Jonge (Kbhvns Beskriv. S. 267) sætter Bygningens
Opførelse allerede til 1569, da maa det kun beroe paa en Gisning,
hvis Usandsynlighed fremlyser af Fundatsen selv. I Prof. P. Holms-
Collectanea
(Kaliske Sml. 148 fol) findes derimod under udtrykkelig
Henviisning til »Universitetets Jordebog skreven 1603 fol. XX11X«
en Notits om, at Kommunitetet 1570 »fik sit
coenaculum
med
Bryggers etc. paa Studiigaarden«; men da hiin Jordebog ikke læn
gere existerer, kan det ikke nærmere undersøges, om Bemærk
ningen ikke maa indskrænkes til, at Bygningen i hiint Aar ikkun
blev paabegyndt, da det trods Henviisningen til en saa god Kilde
dog .synes mindre sandsynligt, at Bygningen i Løbet af kun eet
Aar skulde være fuldendt. At den derimod 1573 har været færdig
og afbenyttet, turde aldeles utvivlsomt fremgaae af Titelen paa de
ældste i Kommunitetets Matrikul indførte Klosterlove:
«Leges scho-
lasticorum, qui liberalitate regia in dom o c o l i e g i i aluntur, latæ
anno J . C. 1573.«
Vi dele saaledes ikke den Gisning, som Engels
toft og Werlauff (Kbhvns Univ.-Bygn. Hist. S.
8
) opstille om, at
det er Kommunitets-Bygningen, der sigtes til i Kongebrevet til
Peder Oxe af 27 Jan. 1574, hvor der desuden er Tale om Op
førelsen af et grundmuret IIuus, medens hiin Bygning kun var
af Bindingsværk.
s) Grunden havde allerede dengang historiske Minder.
Det var i
Bisperesidentsen, at Hertug Albrecht af Mechlenborg under Kbhvns