27 / 426
12
Kommunitetet og Regentsen.
vendes til videnskabelige Formaals Fremme; baade Christian
ili selv og hans nærmeste Efterfølger kunne, hvor meget
det danske Folks Genius end ellers kan have at bebreide
dem, ikke frakjendes Sands for Lærdom ogRundhaandethed
mod dens Dyrkere, ogMedlemmer af det mægtige Aristokrati,,
der med Kongerne deelte den faldne Kirkes Efterladenskaberr
bleve nu ikke blot Videnskabens Velyndere, men tildeels-
endog dens Dyrkere (Tyge Brahe, Henrik Rantzau o. fl.)~
Allerede tre Aar efter Reformationens formelige Indførelse
gaves paa Herredagen i. Odense den
10
Juni
1539
den
Fundats og Ordinants for Kjøbenhavns Universitet1), ved
hvilken Christjern I.s Høiskole gjenfødtes, og det til en
frodigere og livskraftigere Tilværelse, end den nogensinde
før havde kjendt. Af dette Aktstykke fremgaaer det aaben-
bart, at Christian III og hans Raadgivere have havt den
Tanke allerede samtidig med Universitetets Gjenoprettelse
at grundlægge en til de ældre Høiskolers Kollegier s\a-
rende Indretning, der endog, maaskee for saa meget desto
bedre at undgaae de Ulemper, af hvilke hine allerede paa.
den Tid lede, skulde have havt sit Lokale i selve Univei-
sitets-Rygningen. I Ordinantsen udtaler Kongen nemligr
bl. A. den Hensigt langs med vor Frue Kirkegaard at
lade opføre et Huns med tre Stokværk , i alle disse ja
endog paa Loftet forsynet med smaa Kamre, bestemte til
Boliger for fattige Studenter. »Dersom dette Huns, tilføies-
der, ikke skulde være tilstrækkeligt til Bolig for Stude
rende, ville vi opføre et andet nær ved St. Pederstræde,.
eller hvor det kan findes passende«. Denne Hensigt synes-
i) Fuldstændig aftrykt i J. Krag
Historia regis Christiani 1 1 1 , addi-
tamenta
S. 89 il'.; paa Dansk i Sandvigs Oversættelse af samme
Værk I. S. G37 if.