23 / 426
8
Kommunitetet og Regentsen.
collegium Dacicum,
bliver fra dette Tidspunkt af et fuld
stændigt Mørke, og maaskee har Stiftelsen allerede ophørt
at være til forinden den Tid, da Oprettelsen af et Universitet
herhjemme i Fædrelandet formindskede Tilstrømningen af
danske Studerende til den verdensberømte Pariser-Høi-
skole1). Heller ikke foreligger der nogen Beretning om
Kollegiets Indretning, Betingelserne for Adgang dertil, de
Goder, det ydede sine Beboere o. s. v., og det turde vel
endog være sandsynligt, at det, uanseet Benævnelsen Kol
legium, ikke har været en egentlig Fribolig, men al dets
bursarii
have maattet svare en Leie af deres Værelser, idet
det nemlig under en anden Forudsætning ikke lettelig sees,
hvorledes Anstalten fra først af skulde have været istand til at
erlægge den ovenomtalte Grundafgift til Klosteret St. Ge
neviève2). — Det parisiske
collegium Dacicum
v r ¡øvrigt,.
hiint Dokument
(»la maison des escholliers de Dace . . . lenant
d'une part au convent des Carrnes d Paris et d'autre part au dit
college de Laon«).
') Det liedder hos Suhm (a. St. IX. S. 458), at »Fattigdom nødte
siden Besidderne (af
coll. Dac
) til at sælge det til Karmeliterne
og en Deel deraf til Kollegium af Laon, hvilket skete omtrent
1509»; men denne Beretning maa være begrundet i, at enten
. Forf. selv eller en af hans Hjemmelsmænd har misforstaaet en
Yttring hos Du Breul (a. St.) om, at de danske
bursarii
solgte
Kollegiet halvt til Karmeliterne, halvt til Beboerne af
coll. Laudu-
nense,
hvilke sidste derefter, omtrent 1509 eller 1515, lode opfore
»deux corps d'hostel sur ceste portion, qu'ils avoient eué du dit
college de Dace«.
2j Jfr. Meiners a. St. S. 108 Anm. Hertil sigter formodentlig ogsaa den
under Retsforhandlingerne i Anledning af Bygning« ns Afhæn
delse til Karmeliterne, fremkomne Benægtelse af, at samme kunde
betragtes som et Kollegium (Félibien a. St. IV. S. 540). Dulaure
betragter (a. St.)
coll. Dac.
som
»une institution d la fois destinée
au logement, a la nourriture et d Venseignement de la jeunesse
«;
men der forekommer ikke i noget af Kildeskrifterne Spor til, at
Kollegiet skulde være gaaet ud paa at meddele sine Beboere Under-
viisning — hvilket, som bemærket, heller ikke i den ældre Tid