24 / 426
Indledning.
9
saavidt vides, den eneste Fællesbolig, vore Landsmænd
havde ved nogen al' de fremmede Høiskoler, de besøgte- v
Ligesom der derimod i Paris fandtes flere svenske Kolle
gier1), saaledes havde Nordmændene ved det i Aaret
1419
stiftede Universitet i Rostock deres eget til hellig Olaf
indviede Herberg
(domus
eller
regentia sancti Olav
), der
antages at have været vedligeholdt paa samtlige norske
Domkapitlers Bekostning2).
2
.
Kjøbenhavns Universitet begyndte sin Virksomhed
i Aaret
1479
, altsaa dog forinden Kollegierne i Danmarks
sydlige Naboland endnu ganske vare udartede; men i do
første sex Decennier af hun tløiskoles Tilværelse vare For
holdene hertillands af den Beskaffenhed, at der ikke kunde
være Tale om betydeligere Foranstaltninger til Studerendes
Bedste. Kongerne vare fuldt op beskjæftigede med ydre
og indre Uroligheder, de ikke meget store Midler, over
hvilke de havde at raade, oifredes for Størstedelen paa
Krigsgudens Alter, og hverken hos det verdslige eller
geistlige Aristokrati var der endnu nogen Tilbøielighed til
Pengeoffre i Videnskabens Interesse. »Der \ar, hedder
det i et Kongebrev af
1529
, tillagt det kjøbenhavnske Uni
versitet ganske føie Rente den Tid, det af Første blev
funderet, saa at her var ganske ringe Formue til at lønne
og opholde vise og lærde Mænd med, som kunde lære
Andre og læse den hellige Skrift«3); og Følgen heraf blev
var Tilfældet med de øvrige Kollegier — m edens der derimod
m aaskee vel kan have været holdt fælles liord, men, som antydet-
neppe noget Fribord.
J) Om disse see H amm erich a. St. S. 21 11'.
2, Norske Sam lin ger 1. S. 7 2.
3; 15. C. W erlauff K b h vn s Univ. fra dets Stiftelse indtil Reform -
S. 3 1 f.