19 / 426
4
Kommunitetet og Regentsen.
vate Industridrivende, hvem man uforsigtigviis endog med-
deelte et Slags Privilegium paa Indførsel og Udsalg af
fremmede Vine, havde saare uheldige Virkninger. For
standerne gik paa Presgang mellem de unge Studerende,
hver
bursa
stod fjendtlig ligeoverfor alle andre, Strid og
Splid hørte derfor til Dagens Orden, og endelig indeholdt
Viinprivilegiet en Fristelse til at opmuntre Anstalternes
unge Beboere til at hjælpe paa Afsætningen, som For
standerne ikke kunde modstaae. Kollegierne førte derfor
efterhaanden til det, man ved deres Oprettelse havde til
sigtet at forebygge, og ved de tydske Universiteter, der
grundlagdes i Løbet af det
16
de Aarhundrede, oprettede
man derfor ikke længer slige Anstalter.
Vi kunne ikke forlade de ældre fremmede Universilets-
stæders Kollegier uden forinden at minde om Tilværelsen
af det saakaldte
co lleg ium D ac icum
i Par s, angaaende
hvilket de foreliggende Beretninger iøvrigt ere saare tarve
lige og tildeels indbyrdes uovereensstemmende. Det er
bekjendt nok, at der fra vort Fædreland ligesaavel som fra
næsten alle andre Lande i Christenheden allerede tidlig
var en stærk Tilstrømning til Skolerne i Paris, hvor vore
Landsmænd i Forening med de øvrige Nordboer udgjorde
en saakaldet »Provinds« indenfor Grændserne af den store
»engelske Nation«. De danske Pariserklærke fandt i den
første Tid et Tilhold hos Augustinerne i Klosteret Sainte-
Geneviéve, der siden Biskop Absalons og den hellige Abbed
Vilhelms Dage vedligeholdt en livlig Forbindelse med vort
Fædreland, og det var ogsaa i Nærheden af dette Kloster,
at de fik den Bolig, som bar Navnet
collegium Dacicu
Efter
enkelte Beretninger skulde dette være det ældste Kolle
gium, Paris kjendte, og dets Stiftelse henføres i Overeens-
stemmelse hermed til en Tid (omtrent
1147
), der endog