KommunitetetOgRegentsen

Kommunitetet og Regentsen.

Huusly og Føde uden et altfor opskruet Vederlag, og det

var Hensynet deels hertil deels til de store Fristelser,,

for hvilke de Unge under Datidens ryggesløse Steder vare

udsatte1), der bragte menneskekjærlige Privatmænd til at

offre en Deel af deres Formue paa slige Anstalters Op

rettelse , — et Exeropel, der senere efteilulgtes af Re

genterne. I Paris, hvis Skolers store Berømmelse hidlokkede

Ungdommen fra de fjerneste Lande, og hvor de Stude

rendes Antal tiltog i et saa uhyre Omfang, at det til en Tid

endog udgjorde henved

30000

*), maatte liangen til saa

danne Stiftelser tidligst yttre sig, og det var ogsaa her, at

den første Indretning af denne Art, man med Bestemthed

kjender, omtrent ved Aur

1200

grundedes at en Engluendci

Johannes af St. Albans, der var Livlæge hos hong

hilip

August3); senere stiftedes der lignende i Italien (det første

1) Af hvilken Beskaffenhed disse Fristelser vare, sees t. Ex. af det

hos Meiners (anf. St. S. 107) aftrykte Citat af

Jac. de Vitriaco

Hist. occident,

cap 7. om Tilstanden i Paris:

Meretrices publica?

ubique per vicos et plateas civitatis passim ad lupanaria sua cle-

ricos transeúntes quasi per violentiam perlraliebant. Quod si forte

ingredi recusarent, confestim eos sodomitas, post ipsos conclamantes

dicebant.

In una autem et eadem domo scholce erant supenus,.

prostibida inferius. In parte superiori magistri legebant, in infe-

riori meretrices oficia turpitudinis exercebant.

2) L. Engelstoft Noget om Fremmedes Studeringer i Paris T 12 og 13

Aarh. i Skand. Museum 1802 S. GO.

3) Allerede noget tidligere var der i Paris grundet velgjørende Stif

telser, som paa anden Maade tilsigtede at komme de Studerende

til Hjælp, men som oftere, selv af franske Forfattere, ere bievne

forvexlede med dem, vi her have for Øie, og undertiden ogsaa

benævnedes »Kollegier«, t. Ex. det 1187 af Ludvig den Tykkes Søn

Robert af Dreux stiftede Sygehuus for fattige Studerende (

colL

pauperum scholarium St. Thomas de Lupara).

Det kan iøvrigt be

mærkes, at det af Englænderen Johannes oprettede Kollegium snart

atter nedlagdes, idet Stifteren allerede 1217 berøvede de Studerende

deres Fribolig og skjænkede Dominikanerne Huset. Dette, der var

Tielliget St. Jakob, skaffede de Sidste Navnet Jakobiter, og mærkelig