20 / 426
Indledning.
5
ligger forud for Pariser-Universitetets Tilværelse som saa-
dant eller med andre Ord forud for de daværende Skolers
Forening1). Ifølge andre Beretninger, der synes at støtte sig
til paalideligere Kilder, hidrører Kollegiet fra en noget
yngre Tid. En unævnt Dansk, der i Paris havde taget
Doktorgraden, skulde herefter i Aaret
1275
have skjænket
et ham sammesteds tilhørende Huus til Bolig for sine stu
derende Landsmænd2), som nogen Tid efter ved Overeens-
'j
J . A . Dulaure Hist. de P a iis
II. S. 64 f. og efter ham
M. E . Dubarle
Hist. de l'univ. de Paris
1. S. 51, see ogsaa
M. Crevier Hist. de
Paris
I. S. 270. Suhm er (Hist. af Danmark IX. S. 458) tilbøielig
til med flere ældre franske Forfattere at sætte dets Oprindelse til
en endnu tidligere Tid, idet det formeentlig skulde være grund
lagt af Hugo Darsu, Biskop af Laon, der døde 1113; men denne
Gisning, der vistnok først er fremsat af J. du Breul (i
L e theatre
des antiquitez de Paris
S. 670), synes at mangle al Grund. Det
ene af de tvende Hovedværker over Pariser - Universitetets Hi
storie,
C. E . Bulæus Hist. univ. Parisiensis,
der er affattet i en
annalistisk Form, omtaler vel
coll. Dacicum
under Aarstallet 1170
(II. S. 385 f.), men uden at der heraf kan sluttes Noget om, at
Kollegiet skulde være stiftet allerede i det 12te Aarh. Det hedder
nemlig blot, at det der omtalte »
commercium tam litterarum quam
societatis«
mellem Klosteret St. Geneviève og de Danske førte til,
at de Sidste »
collegium construxerunt in vico San-Genovejiano eo
loco, qui médius est inter Carmelitas et coll. Laudunense«.
Under
disse Omstændigheder troe vi ikke, der er Grund til med M.
Hammerich (Nordens Univ. i Fortid og Fremtid i Nord. Univ.-
Tidsskr.
6
te Aarg. I. S. 19) — hvilken Forf. derhos selv ind
rømmer, at den Bolig for danske Pariserklærke, der, som strax
nedenfor omtalt, siges at være skjænket disse 1275, »falder i flere
Beretninger sammen med« det hos Bulæus omhandlede
coll. Dac.
— at ansee dette for een fra hiin forskjellig Stiftelse, og idet vi
saaledes ikkun antage Tilværelsen af eet dansk Pariser-Kollegium,
troe vi, hvad dettes Oprindelse og senere Skjæbne angaaer, ube
tinget at turde holde os til Félibiens nedenomtalte paa Aktstykker
grundede Beretning.
2) Den af Gram (
Oratio de orig. et statu rei litt. in Dan. et Norv. etc
i Dånische Bibi. VII. S. 488) yttrede Formodning om, at den
unævnte »
docteur du pays de Dannemarc«
skulde være den til
Lunds Erkesæde udvalgte Erland, er senere paaviist at være urigtig