18 / 426
i Padua
1360
), i Tydskland og i England. Man kaldte i
Almindelighed saadanne Studenterboliger
c o lie g ia ,
men
hyppigt benævnes de ogsaa
bursæ
og deres Beboere
b u r s a r i i ,
af hvilket sidste Ord det tydske Studentersprog
senere har dannet sit »Burschen«.
1
Begyndelsen var det som antydet kun Fribolig og
som oftest frit Bord, Kollegierne tilbede de Studerende,
ligesom man ogsaa ved et saa omhyggeligt Tilsyn, at For
standeren for Anstalten skulde ledsage de Unge til og fra
Forelæsningerne, søgte at værne om deres Sæders Reen
hed. Men efterat Dronning Johanne af Frankrig med sin
Husbond Philip den Smukkes Tilladelse i Aaret
1304
havde
grundet det berømte Navarra-Kollegium, der blev For
billedet for de senere parisiske, gaves der ogsaa hine An
stalters Beboere fri Underviisning. De franske Kollegier
skiftede herved i Tidernes Løb Charakteer og gik over til
at være et Slags Gymnasier, hvori ikke blot den fattige
Ungdom uden Betaling optoges, men til hvilke man tillige
mod et aarligt Vederlag gav fornemme og rige Folks Børn
Adgang. Andre Steder og navnlig i Tydskland vedlige
holdt derimod Kollegierne forsaavidt deres oprindelige Cha
rakteer , som der ikke synes at være meddeelt deres
Beboere nogen Underviisning ; men Institutionen kom her
i Tidernes Løb af andre Grunde i Forfald, navnlig derved
at det overlodes Universitetslærere og andre Lærde som et
Middel til Erhverv at oprette Burser, hvori de Studerende
optoges mod Betaling. Konkurrencen mellem disse pri
Indledning.
3
nok skulde — som Meiners minder om — det ældste Studenter-
Kollegium, man kjender, lierigjennem middelbart være Anledning
til, at det politiske Samfund, der under den franske Revolution 5—600
Aar senere fik en verdenshistorisk Berømtlied, erholdt Navnet
Jakobinere.