25 / 426
10
Kommunitetet og Regentsen.
da ogsaa, at Høiskolen, der havde begyndt sin Virksomhed
med i det Høieste
80
Personer, af Mangel paa de for
nødne Midler i det nævnte Tidsrum kun med Nød og
noppe fristede Livet. Ligesom der imidlertid ikke desto-
mindre synes at have exisloret Stipendier for trængende
Studerende, saaledes grundlagdes der i Aarene
1517—1519
en Stiftelse, som muligen har skullet være en Efterligning
af de fremmede Universiteters
bursæ.
1
det førstnævnte
Aar lod nemlig Karmeliterordenens Provincialmester i Dan
mark og Prioren for denne Ordens Kloster i Helsingør,
Anders Christjernsen, paa en Klosteret tilhørende Grund i
St. Pederslræde i Kjøbenhavn paabegynde Opførelsen af
en Bygning, der fik Navn af Kjøbenhavns nye Kolle
gium
(novum Hafnense collegium
) , og s m synes at have
været beregnet ikke alene paa Karmelitermunkes, men
ogsaa paa studerende Lægmænds Tarv. I et Brev af
3
Aug. s. A., hvorved Christjern II tilsagde det omtalte
Kloster Eiendomsret over St. Jørgens Kapel og Hospital
udenfor Kjøbenhavn , naar Universitetets daværende Vice-
kansler Dr. Peder Albrechtsen, som for Livstid var for-
lehnet dermed, var død, erklærer Kongen nemlig med
Hensyn til Kapellet og Hospitalet at ville træffe en saadan
Anordning, »at dermed kan paa forskrevne Klosters Vegne
opholdes et Kollegium her i Kjøbenhavn . . . som da i alle
Maader nytteligt og gavnligt kan være for deres (Karme
liternes) Klosterbrødre og andre Studenter, som her i
Fijøbenhavn studere og kommendes vorde«. Da Peder
Albrechtsen døde endnu i samme Aar, tog Klosteret den
tilsagte Gave i Besiddelse, og den 8 Dec. traf Kongen
den i Udsigt stillede nærmere Ordning, hvorved det navnlig
gjordes Klosteret til I’ligt at underholde en Doktor eller
Baccalaureus i Theologien, som dagligen skulde læse en