anvendes til de fattigste Alumners »Klæder, Bøger og
a n d e n N ø d t ø r f t « , og naar man erindrer, med hvilken
samvittighedsfuld og ængstelig Strænghed fundatsmæssige
Bestemmelser i hine Tider overholdtes, vilde det ogsaa
være utænkeligt, at man skulde have dristet sig til at an
vende Kommunitetets Midler i et Frederik II.s Gavebrev
fremmed Øiemed. Det hele Foretagende synes simpelthen
at være blevet betragtet som en Udvidelse af hun Stif
telses Formaal og Virksomhed, der efter det Nysanførte
kunde siges allerede at være holdt aaben i dennes Fundats,
og en naturlig Følge heraf var det, at Kollegiet maatte
ansees som bestemt udelukkende for Kommunitetets Alumner,
ikke for trængende Studenter i Almindelighed. For denne
Anskuelse tale tvende af den lærde Ole Vorms efterladte
Breve, begge af 1618, i hvilke den nye Stiftelses Tilblivelse
allerførst varsles, og hvor dens Formaal ligefrem angives
at være del , at skjænke de Studenter, »som spise ved
Kongens Bord«, Huusl y1). Fremdeles bestyrkes den yltrede
Betragtningsmaade de el s ved denOvereensstemmelse, der,
som nedenfor skal vises, var imellem Antallet af de Stu
denter, for hvilke Bygningen fra først af bestemtes, og det
Tal, hvortil Kongen kort efter Kjøbet af Gaarden forøgede
Kommunitets - Al umnerne, d e e l s endelig ved den Om
stændighed, at der i den senere Tid, da de sidstes Antal
Første Tidsrum.
1569
—
1728
.
I.
27
1)
0. Vorm Epp. VII I (Academia nostra colleyio novo, in quo,
q u a d ra re y ia qui v iv u n t, simul cubent et habitent
,
breoi exor-
nabitur)
og
X L 1 (Brevi futurum speramus, ut academia nostra
novo exornetur colleyio, in quo, m ensa re y ia qu i v iv u n t, stu
diosi simid habitent ac cubent),
jfr. ogsaa
C. Bartholin Oratio de
ortu et proyressu acad. Ilafn. (Hafn. 1620) C. 3,
livor det hedder:
»Numerum centenarium alumnorum communis mensce duplici auxit
(sc. Christianùs IV ) denario. Q uibus insuper omnibus commodas
habitationes insiynes propediem jam adornandas destinavit
«.