S_Berlinglke_Tidende_Jubilæumsnumer_1749-1924

11 / 75

Aide 9 K T E R T iy o s p r T iy>F5T>Fs . i r m i y r j is y r w e r ■Ty^waf
B L A D E T O G S T A B E N
Il T Blads Jubilæumsnumer er inderst
^ inde en Selvmodsigelse. Bladet er Nu.
De mange Aars Historie tilhører netop
det svundne, H istorien.
Det egentlige Jubilæumsnumer vilde
være et Billede af Bladets fast organise
rede Arbejde, dets Spænding, dets Tempo
— paa Baggrund af den beskedne og til­
syneladende saa stilfærdige Begyndelse.
Det vilde i pludselig fremstigende Stem­
ning være Modsætningen mellem det
jævnthen ridende Brevbud, „det til For­
sendelse privilegerede“ overfor Telegra­
fen, traadløs eller pr. Kabel, Automobilet,
i en snæver Vending Flyvemaskinen. Den
jagende Uro, som muligvis for Effektens
Skyld fortættes en Smule, naar Pressen
fortæller om sig selv, men som inderst
inde rummer Sandhed, er Bladets Puls.
Paa en Gang Journalistens Fortvivlelse
og hans Lidenskab.
Naturligvis er dette kun den ydre Form
for Bladets Væsen. (I sig selv er det kun
Mekanik og Tomhed i Stedet for netop
Liv). Men gennem den elektriske Spæn­
ding strømmer Dagens og Tidens Higen
og Kamp og Villie. Det er Samfundets
dybe Brydning samtidig med Døgnets
muntre eller krasse Krusninger, Kun­
stens. Liv saavel som Politikens. Dette
strømmende Liv er det, der indfanges
som Bladets særegne Tone — og er
denne Tone ikke netop og rigtigst, nu­
tidslevende i Dagens Numer, fra Tele­
grammer til Leder.
Uimodsigeligt er det saadan. Men det
er dog ikke hele Sagen. Ingen, som har
syslet blot en Smule med de gamle Avi­
ser, vil være i Tvivl om om det. De
svundne Tiders Liv og Stemning staar
underligt nærværende ud af de gulnende
Ark Papir. Og medens man fanges ind
af denne Stemning, gribes man efter-
haanden dybere og dybt af den Følelse,
i hvor høj Grad det svundne Liv i hine
Blade er Forudsætninger for og de nød­
vendige Betingelser for det Dagens Ar­
bejde, vi nu er saa stolte af.
Hvor mange Gange i disse mangfoldige
svundne Aar har hine dygtige Berlingske
Bladledere sat deres nye, m odern e Pres­
ser i Gang for helt ud at hævde Bladet,
være paa Højde med eller et Stykke forud
for Tidens Krav. Med hvor ivrige Hæn­
der har de ikke grebet det første Numer
for at se Prægningens Renhed, Typens
Kraft, Inddelingens Virkning?
Hvor optaget har saa ikke Redak
tøren tænkt og gennemprøvet Bladets in
dre og ydre Udformning, dets Anlæg, det«
Idé. En Række af Redaktører, hvis
Navne mere eller mindre er glemte, men
som alle har ydet ders Indsats, givet de­
res Bidrag til Bladets Viderevækst, dets
Atmosfære dets Egenart — Mest og ty­
deligst en Mand som Af. L. N a th an son,
hvis Tiltrædelsesartikel den Dag idag,
bortset fra dens nu noget ubehjælpsomme
Formning, virker som et værdifuldt Pro­
gram. „Ved at have sørget for at komme
i Besiddelse af de bedste engelske, fran
ske, tydske og andre Uge- og Dagblade vil
Red. være i Stand til, saa vidt muligt, at
benytte selve Kilderne til de politiske E f­
terretninger. Den Berlingske Tidende vil
derfor ikke blive en Genklang ’af blot
hamborgske, forøvrigt meget vel redi­
gerede, Aviser.“ De direkte selvstændige
Efterretninger — og d irek te til K ilderne
— det er fuldt moderne Principer for
Bladledelse den Dag idag. Men gamle
Nathanson var ganske vist ogsaa prak­
tisk Mand) Købmand, forfaren i Livets
Skole og oplært i engelsk Verdenssyn, for
saa vidt adskillige Slægtled forud for
dansk Bladsyn.
For Resten var han lige saa interesseret
i det indenlandske Stof, og særlig frem­
hæver han N yh ed ern e: „Hvad de inden­
landske Efterretninger og Nyheder an
gaar, da skal Red. anvende Alt, hvad der
staar i dens Magt, for at give disse saa
betids og fuldstændigen som muligt." Og
i klog Forstaaelse af, hvad den nære For­
bindelse med Bladets Læsere og Venner
betyder, fortsætter han: „Da det imidler­
tid vel kan blive Tilfældet, at eet og an­
det ikke kommer Red. saa hurtigt til
Kundskab, som den kunde ønske,, saa
vil enhver betimelig og paalidelig Medde­
lelse om Alt, hvad der kan interessere
Bladets Læsere vorde modtaget med Tak-
nemnielighed.“ Han siger ikke noget om
Kunst og Bøger og Teater, som han holdt
af og forstod sig paa og gerne selv skrev
om. Han var iøvrigt let Kverulant og disku­
terede ivrigt populære Spørgsmaal som
Brødets Vægt og Pris. Han skrev ærlig
talt ikke videre godt, men han var en
glimrende Redaktør,
A f CHR. GULMANN
Han var Redaktøren — iøvrigt altsaa
en af Rækken, der senere skal blive om ­
talt. Det var de Tider, da Redaktøren
endnu var Bladet, som han ikke blot satte
sit Præg paa, men skrev uden meget be­
tydende Assistance. Allerede den Gang
holdt Bladet dog gerne Forbindelse med
Litteraturens fremtrædende Mænd. Der
er ikke mange af Guldaldertidens store
Navne, som ikke i Tidens Løb har ydet
deres Bidrag til Berlingske Tidende. Si­
den var Holger Drachmann en Aarrække
fast knyttet til det. I den nyere Tid har
saa at sige alle vore betydende Digtere
været Bladets hædrede Gæster fra Henrik
Pontoppidan til Gustav W ied, fra Jo-
forveksle med den store og afgørende
Læsekreds. Hvor mange af os kendes af
den — selv om vi tror det. Netop for
alle disse, hvor Bladets Betydning i Grun­
den vokser netop ved Fjernheden, er Ar­
tiklen Bladet: Det staar i Berlingske.. . .
Og dermed er vi naturligt kommen til
alle de mange flere Medarbejdere som i
Aarenes lange Løb har givet deres Liv
og Gerning til Bladets meget krævende
Tjepeste. Den navnløse Soldat. AUe de
fordringsløse og betydningsfulde Medar­
bejdere, som Dag ud og Dag ind er Bla­
det. De har alle været med i det, har
skabt Forventningerne til det, Tilliden til
det, Trygheden overfor Bladet, det
egentlige, Luften om Berlingske Tidende.
Alt det, der hører med til netop dette
Blad, og som er det fortsættende, det bæ­
rende. Undertiden kan det tynge en Le
REDAKTØR M. L . NATHANSON
hannes V. Jensen til Helge Rode og Jo­
hannes Jørgensen for ikke at tale om
dem, der er knyttede til vor faste Stab.
Thi efterhaanden er det store B lad jo
bleven ikke en eller nogle R eda k tø re r,
men en R edak tion , en Stab. Netop her,
ved dette Jubilæums Lejlighed vil der
være god Grund til at understrege Vær­
dien af den Række betydende Journa­
lister, som gennem Aarene har baaret
Dagens Byrder i Bladets Redaktion. En
Del af dem i det mindste mellem Fagfæl­
ler N avne den Dag idag. Mænd som Carl
Bruun, Mariager, Chr. Hansen, Irm ing er ,
B e s t h o r n .... Det er kun nogle faa af
dem og tilfældigt valgte. Adskilligt flere
kendtes og kendes maaske af de faa Tu ­
sind, som er Ind erk red sen om Bladver­
denen, som Bladfolk er tilbøjelige til at
delse, men Traditionen m aa fortsættes, vi
kommer ikke udenom det uden at spræn­
ge Bladet: Det er Bladet.
Alle disse Medarbejdere og Fæliér fra
de mange Aar og nu, alle de n a vn løse
skal vi netop nu og her fastslaa Betydnin­
gen af. Og hører vi — i Arbejdet frem­
efter — i Grunden ikke alle tjl dem i vor
Gerning! Haardt med i Dagens levende
Arbejde, takket i Skaaltale ved Indvielse
og hurtigt glemte. Men ogsaa de, ogsaa
vi lever videre i Bladets Liv fremefter,
som en lille Part af Bladets besynderlig
stærke og tilsyneladende uopslidelige Or­
ganisme. Dette navnløse Arbejde bærer
overalt i Verden mere og mere netop det
moderne Blad, som det i Grunden altid
de 175 Aar igennem har baaret Berling­
ske Tidende.
B E R L I N G S K E T I D E N D E
O G U D L A N D E T
' SVENN
TAT AAR Læseren Idag folder „Berling-
ske Tidende“ ud, vil Efterretninger
ne fra Udlandet som sædvanlig findes
fremme i Bladet.
De fandtes paa samme Plads i det Blad,
Hofbogtrykker E. H. Berling begyndte at
udgive den 3die Januar 1749.
I de mellemliggende 175 Aar har „U d ­
landet" altid haft en fremtrædende Plads
i „Berlingske Tidende“ s Spalter.
De politiske Nyheder fra Udlandet har
hørt til det bærende Stof og i høj Grad
givet Bladet dets Karakter.
Fra allerførste Færd lagde de Berling­
ske Aviser den største Vægt paa at skaffe
paalidelige og hurtige Efterretninger fra
Udlandet. Den samme Udvikling, som
prægede Datidens Blade i England,
Frankrig og Tyskland, lod Berling faa
Raaderum i det nye danske Blad.
DETS FØRSTE NUMER bringer alle­
rede velordnede og daterede Beret­
ninger bl. a. fra Stockholm, Danzig, Pe­
tersborg og Paris.
Blader man videre i den første Aar-
gangs smukt trykte Spalter, finder man
fyldige Meddelelser baade fra London,
Berlin, Hamborg, Madrid. Rom, Bryssel,
Dublin, Amsterdam, W ien. Selv fra Kon-
stantinopel og fra Algier findes gode og
oplysende politiske Meddelelser.
Var det ikke for det gamle Tryk og
Fraværelsen af Betegnelsen Telegram­
mer, ligner disse Korrespondancer i høj
Grad Nutidens Meddelelser fra Udlandet.
De tog længere Tid om at naa frem.
I Stedet for Timer, tog det Dage, Maane-
der, ja Aar, inden Nyheden indløber fra
Udlandet til København. * En iøvrigt
meget oplysende Korrespondance fra
Ostindien er saaledes 14 Maaneder un­
dervejs. Fra Rom tog det en Maaned,
fra Konstantinopel lidt længere, men fra
Paris og London kommer Nyhederne re­
gelmæssigt paa 12— 14 Dage og fra Ber­
lin paa 5— 6. Men man var den Gang
ikke bedre stillet i Udlandet, i Postvog­
nenes og Sejlskibenes Tid.
Den Berlingske Avis holdt sit køben­
havnske Publikum vel underrettet om
Tidens Begivenheder, og forbedrede Aar
for Aar sin udenlandske Korrespondan
ce. Men det var ogsaa nødvendigt, hvis
Bladet skulde holde den førende Stilling,
som Grundlæggeren havde tænkt sig.
København var den Gang Midtpunktet
i et Rige, der strakte sig fra Etben til
Nordkap i Norge med Kolonier baade i
Ostindien og Vestindien og Skibsfart og
Handel langt ud over Østersøens og
Nordsøens Grænser.
Den københavnske Købmand og Skibs­
reder saavel som Landets Autoriteter
forlangte at blive holdt underrettet. Man
maatte følge Begivenhederne baade i og
udenfor Europa saa nøje som mulig baa­
de af Hensyn til Rigets politiske Stilling
og for ikke at tabe nogensomhelst Chan­
ce paa Handelens og Skibsfartens Om-
raade.
D A E M I L M A N I C U S
V A R R E D A K T Ø R —
A f A N D R E A S B U N T Z E N
F OR omtrent en Menneskealder siden for­
lod jeg en Redaktion, hvor der trods al
Aldersforskel havde hersket en lystig og ung­
dommelig Tone, og traadte ind i „Berlingske
Tidende“s Redaktion. Her var der med Præ­
get fra den ældre Tid megen Alvor tilhuse,
Dannelsens Ro og Besindighed, stræng Holden
paa det Formelle i alle Henseender, udadtil
som indadtil. Der var 12 Medarbejdere, mest
ældre Mænd, med Dr. E. Manicus og Redak­
tionssekretær M. Nathansen i Spidsen. I 3
smaa Værelser vogtede Nathansen skinsyg
over, at der ikke kom nogen ind til Manicus
uden gennem ham, og han tog for saa vidt nok
en Del Arbejde fra Redaktøren, men erhverve­
de samtidigt selv en meget stor Indflydelse.
Af de ældre Medarbejdere maa først nævnes
den kloge og overordentlig gode og elskelige
Hans Nansen Larsen. Han var Højres Gene­
ralkorrespondent og havde tidligere skrevet
Bladets indenrigspolitiske Artikler. Nu var
han Chef for Korrekturen, sotn i den formeit
korrekte Redaktion spillede en uhyre Rolle.
Thi Korrekturen beskæftigede sig ikke alene
med Stavemaaden, men ogsaa med Stilen, ja
ogsaa mod Rangforordningen. Titler og Rang
skulde være pinligt i Orden. Baade Manicus.
Nathansen og Larsen var Mestre heri, og Chri-
slian . Hansen og Lantow, der refererede, var
solide nok.
Manicus var Ansvarhavende „ligeoverfor
Presseloven“, en Affattelse som gav Anledning
til Brevudskrifter fra Tyskland; „Dr. M., Pile
stræde, gegenüber Presseloven“. I det tredie
lille Værelse sad Manicus’ Broder, Kaptajn
Georges M., der var Boganmelder en gros. Især
ved Juletid fik han Stabler af Bøger, og da jeg
engang skar en Bog op, spurgte han forbauset
hvorfor, man behøvede jo blot at læse For­
talen, der stod, hvad Forfatteren vilde. Og
Dr. M. sagde, at man i en Artikel skulde læse
Slutningen; var Artiklen god, saa skulde der
staa, hvad det var Forfatteren vilde. Men det
maa deg siges, at M. læste alle Artikler heit
igennem. Kun engang i en lille Artikel, M.
yderst flygtigt saa, havde jeg bl. a. været med
til at kalde en politiserende Jernstøber for
„den politiske Jernstøberi*. Manden blev ra­
sende og Dr. M. fik et Sagsanlæg. Forligskom
missionen spurgte M., om han ikke med en
Undsky'dning vil tage Ordene tilbage, men
Nej: „Hvad Berlingske skrev, det skrev den.“
Saavidt jeg husker, fik M. — der her stævne­
de« for første Gang — en Frifindelse, men
hvad jeg husker godt er, at jeg med en vis
Skræk kom op til Justitsminister Nellemann.
Dog han spurgte blot leende: M. troede vel, at
han straks sltulde i Varetægtsfængsel?
Nellemann og Indenrigsminister Ingerslev
førte nemlig det daværende Tilsyn med det
officielk Blad, og det udøvedes af cand. jur,
Aage Duus, i hvis Sted jeg under hans Fra­
værelse var traadt. Jeg forhandlede hyppig
med Manicus, og jeg kan kun sige, at jeg ikke
alene kom til at nære den største Højagtelse
for ham, men tillige til at holde meget af ham.
Jeg saa i ham den fint dannede Gentleman af
den ældre Type, Han æstetiske og musikalske
Interesser var betydelige, og han skrev store
og gode Anmeldelser. Medens han med største
Kyndighed fulgte Udlandets Politik — særlig
Preussens og Østrigs — var hans Interesse for
dansk Politik alle Dage svagere. Egentlig var
han vel ikke Modstander af den daværende
Politik — den skarpe Provisoriepolitik — men
han forstod den ikke, og vilde selv ikke have
med den at gøre. Den laa i alt Fald hans mil­
de Sind fjernt. „Punch“ fremstillede ham al
tid i Kvindeklæder som „Tante Berlingske“.
han lo kun deraf, men skarp Politik passede
slet ikke hans Natur. Hvem var da denne stille
tilbagetrukne Mand, der trods Bladets daglige
offentlige Gerning sad som en Iagttager?
Mærkeligt er det, at han var af græsk Rod,
Manaikos eller Mainikos — altsaa af Mainoter-
nes Stamme — skal Slægten oprindelig have
heddet. Paa en eller anden Maade maa den da
engang være kommen til Angélen, hvor Fade
ren Claus Manicus var født. Han, en Fattig­
mandssøn, var med stor Anstrængelse bleven
S'
POULSEN
A t blade de første 50 Aargange af
„Berlingske Tidende“ igennem, hvor
Aarhundredet betegnes med Tallet 17,
giver et ejendommeligt og intimt Indblik
i de forlængst svundne Tider, da Grun­
den lagde? til det 19de og 20de Aarhun -
dredes c; ¿opæiske Udvikling.
Frederik den Stores 7 Aars Krig- Mar
ria Theresias Skæbne. Den nordameri­
kanske Frihedskrig. Englands og Frank­
rigs Kampe i Kolonierne. Polens Do-
ling. Catharina den II‘s, Potemkin«,
Suvorovs Rusland. Og saa Frankrig.
Ludvig den XV og Ludvig den XV I og
Maria Antoinettes Tronbestigelse. De
optrækkende politiske Uvejrsskyer
Stormen paa Bastillen, Revolutionen,
Ludvig den X V I’s og Marie Antoinette*
Henrettelse, Konventet, Robespierre, Dan­
ton, Marats Optræden. Republiken*
Kamp mod de fremtrængende allierede
Hære, Direktoriet, Konsulatet og Na­
poleón Bonapartes Fremtræden. Det er
alt sammen skildret i disse gam le Aar­
gange, Dag for Dag, i hvert Fald Uge for
Uge, Maaned for Maaned, Aar for Aar
i regelmæssige daterede Meddelelser fra
Paris, London, Berlin, Petersborg,
Moskv, W ien. Rom og Europas øvrige
politiske Brændpunkter.
TOFFET er ofte affattet og gengivet
med hel dansk Tankegang. Lidt tørt
lidt forsigtigt, men tit ogsaa saaledes, at
Koresrpondentens egen Opfattelse og Syn
bryder kraftig igennem.
Skildringen af Pariserpøblens Optræden
i de kongelige Sovegemakker> da Kong
Ludvig faar en rød Jacobinerhue sat paa
Hovedet, medens Marie Antoinette staar
grædende med den lille Dauphin ved
Haanden, da Jacobinerførerne tordner
om Frihed, Lighed og Broderskab, me­
dens deres Kvinder stjæler de kongelige
Sølvnatpotter, er næsten helt moderne i
sin Realisme.
Korrespondancen fra Paris om Ludvig
den 16des Henrettelse er mindst lige saa
vel skreven, som den tilsvarende The
Times bragte i London. Der er en Agita­
tion mod Kongemorderne mellem L in i­
erne, som føles ved Læsningen den Dag
idag.
Hvem var de politiske Korrespondenter,
hvem samlede og redigerede hele dette
Stof? Der vides meget lidt derom. Næ­
sten alt er anonymt. Meget er taget fra
fremmede Blade. Men adskilligt skyldes
sikkert ogsaa direkte Meddelelser fra
danske Rejsende, Købmænd, Kaptajner,
danske Diplomater, som vel skulde vogte
sig for at røbe deres Forbindelser med
Aviserne. Der skulde gaa det meste af et
Aarhundrede, før Fagkorrespondenten,
der med Navn stod inde for sine Medde­
lelsers Rigtighed, viste sig „i den danske
Presse.
t i t APOLEONSKR IGENE gjorde alle
Forbindelser i Europa vanskeligere
og usikrere. Krigen med England afskar
paa mange Omraader København fra re-
(Fortsættes Side 23.)
Læge, havde i Sydslesvig med megen Patrio­
tisme for Danmarks Monarkis Sag, udgivet
tysk-skrevne Blade. Tilsidst flyttede han til
Lyngby, hvor han døde i 1878, stadig med le­
vende Haab for Slesvig, hvilket han udtrykte
i adskillige Skrifter.
Emil Manicus var født 8. Marts 1823 I
Thorshavn paa Færøerne, opdraget i Angø*
len, og kunde derfor oprindelig kun tal*
Plattysk og Tysk. Han blev Student og tog
i Riet filologiske Eksamen samt erhvervede
sig 1847 Doktorgraden. Han giik nu, stadig
uden ret at kunne tale Dansk, til København,
men han medbragte en varm Anbefaling fra
Carsten Hauch, der da var Professor i dansk
Sprog og Literatur i Kiel, en Anbefaling,
som skaffede ham baade Adgang og livsva­
rigt Venskabsforhold til J. N. Madvig. H. C.
Ørsted, Japetus Steenstrup og J. L. Heiberg.
Et godt Vidnesbyrd om, hvad der boede L
den stilfærdige Mandi Han lærte sig nu at
tale og skrive Dansk som en Indfødt, smag­
fuldt og fint Guldalderdansk, som blev skre­
vet med hans smukke og sikre Haandskrift,
i Almindelighed med Blyant — et Manu­
skript, som selv i hans høje Alder var en
Fryd for4 Bladets Sættere.
Sine filologiske Kundskaber havde han
faaet Anvendelse for som Lærer ved den lær­
de Skole i Haderslev og som Konrektor ved
Domskolen i Slesvig, men i 1864 blev han
fordrevet af Preusserne og tog til Køben­
havn.
(Fortsættes Side 170