9 / 75
S id e ft
P f e i . T ^ S f í F
.TFH WT, ^F ltfSN FM F R
3. J a n n a r
T
IDEN gaar bort, og vi har ikke læst
Aviserne endnu. Henrik, lad os faa
de sidste Aviser!
Det er Herman von Bremen, der opløf
ter sin Røst, Kandestøberdrengen iler paa
Mesters Bud, og snart er Collegium Poli-
tieum atter dybt inde i at regulere Euro
pas Politik.
Hvad er det for Aviser, der sigtes til?
Komediens Handling er jo henlagt til
Hamborg, der
m u latis m u tandis
er at for-
staa som København, og Fristadens Avi
ser var ogsaa Hovedstadens.
Hamborg
var Danmarks aabne Vindue mod Syd,
derigennem slap Efterretningerne udefra
ind til os.
Hamborgeraviserne var paa dette Tids
punkt de hyppigst raadspurgte ogsaa her
hjemme, de danske var afhængige af dem
og mindre righoldige. Da Holberg skrev
sine første Komedier, var den danske
Presse nede i en Bølgedal, men der var
netop fremtraadt en Mand, som havde Be
tingelser for at løse Opgaven paa en al
sidig Maade.
De første Spirer til en dansk Presse
maa søges i det 16. og 17. Aarhundredes
Flyveblade, udsendte i Ny og Næ, naar
der skete noget, som antoges at kunne
interessere Offentligheden, eller en Bog
trykker fandt Regning ved at lade et saa
dant Lejlighedstryk flagre ud i Verden.
Det var Nyheder af højst forskellig Art,
som paa den Vis publiceredes, hyppig var
det blot en Spekulation i Tidens Overtro
Meddelelser om Jordskælv, Pestilens og
Misfostre, der udlaedes som Forsynets
Vrede over den syndige Menneskehed, og
Flyvebladene fik saaledes ofte en mora
liserende eller opbyggende Karakler.
I sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede,
da
Anders Bording
skabte den første dan
ske Avis, blev der Fasthed i den publi
cistbke Virksomhed. Bording er Grund
læggeren af den danske Presse, „Den dan
ske Merourius“ aabner Rækken af perio
diske Blade i dansk Sprog. Og Begyn
delsen er artig rok . Avisen var paa Vers,
og den indeholdt i Modsætning til Ham-
borgnviserne et ræsonnerende Moment,
ikke hint et tørt Referat.
Bordings Merourius begyndte at ud
komme 1666, og lykkeligvis forlangte man
ikke i hine Tider sin Avis daglig. Selv
om Redaktøren var Digter, endda en nf
sin Tids ypperste, havde det været
haardt at faa Pegasen til adstadigt at
trave sine Aleksandriner-Pedes Dag ud
og Dag ind i de elleve Aar, Avisen bestod
Den udkom kun een Gang om Maareden
og bragte inden- og udenlandske Efterret
ninger, Hofnyt og hvad der ellers
hørte til.
Redaktørens Personlighed og den ri-
Da det Berlingske Officin laa paa K øbmagergade.
mede Form gav et Særpræg,
som faa af dens Efterfølgere —
de tørre Efterretninger fik Far
ve under hans Pen, fik en Slags
naiv Rimkrønike-Stil over sig:
En Bær af Nederland sig ind i Franskens Rig
<-
Skal have trængt, og der ret Lige gør for Ligt
Med Plyndring, Brand og Skal. Ja brugtr
samme Skik,
Som Scipio det før mod Hannibal angik.
For Kejserinden nu frugtsommelig er bienen
Stor Glædeskab til Wien'af alle varder dreven.
Man med al Kostbarhed sig haver luvel til
Og legt en sindrig Komedieleg og Spil.
*
Snart skildres Kongens Færd paa Krigs
skuepladsen i Skaane:
E j nogen Vinternat sig teer saa kold og bister,
Han sine Vagter jo besøger selv og frister.
Han med altingest selv tilseer og giver Agt,
At intet vorder glemt som paa kan ligge Magt
Snart prises Sommerens Komme og det
gode Vejr:
Hvor streng med Kuld og Sne sig Faaremaaned
teede,
Majmaaneds Flora dog var derpaa straks til
rede
Med Blomster, Løv og Græs udi mangfoldig
Tul,
At nu vor Norden staar ret som en Brudesal
Endnu før Bordings Merourius gik ind,
tog Boghandler
Daniel Paulli
1672 Op
gaven op — ikke med en poetisk Avis,
men med hele to prosaiske, en paa Dansk
og en paa Tysk.
Bording havde brudt
fsen, Paulli udformede videre Tanken om
en hjemmegjort Avis, der vel ikke fik
Forgængerens Iklædning, men til Gen
gæld et Præg, der i højere Grad pegede
fremefter. Paulli skabte en virkelig Dags
presse efter Samtidens Behov, dentyske
„Extraordinaire Relationes“
udgik tre
Gange ugentlig, den danske „Advis“ kom
i Begyndelsen maanedlig, senere hver
Uge.
Paullis Aviser gjorde Fyldest paa en
hel Række Om mader, indeholdt ikke blot
de tilvante inden- og udenlandske Nyhe
der — de første endda i usædvanlig stor
Maalestok — men ogsaa Veksel- og
Bankokurser paa fremmede Børser, Han
dpls- og Skibsefterretninger, selv en aar
lig Fortegnelse over nyudkomne Bøger.
Ligesom Bordings Merourius var i d >n
franske burleske Genre, var Paullis Avi
ser nærmest gjort over de franske Gazet
ters Læst. Trods den stærke tyske Ind
flydelse, der ogsaa gjorde sig gældende
paa Pressens Omraade, er altsaa vore
første Aviser ligesom vore første Kome
dier mærket af gallisk Aand og Smag.
Mens Paulli levede, var der Grøde i den
nyskabte danske Pres
se. At Idéen toges op
fra anden Side, med
en dansk Posltidende,
der tydelig konkur
rerede med Paullis,
avlede kun ædel Kap
pestrid.
Men
efter
hans Død 1684 kom
Tilbagegangen,
der
fortsattes ind i det
nye Aarhundrede. Der
vedblev at udkomme
en „Post-Rvtter“ lige
til 1730. men Indhol
det var tyndt og ikke
altid panlideligt. I Pe
der Paars siger en af
Personerne:
Jeg ser ej meget hvad
man lærer af Aviser,
Det meste er jo Løgn,
og noget var der om
det.
Heller ikke de
tyske Aviser, der nu
havde faaet Indpas
og Raaderum, var al
tid vel underrettede.
Deraf profiterede vo
re Gesandter ude ved de europæiske H o f-1
fer, som sammen med de politiske De
pecher sendte skrevne Aviser hjem ; hyp
pig bødede en fed Avis paa en mager De
peche. Men det var Mester Hermans Avi
ser, vi kom bort fra.
„Altonaer Mercurius“ og navnlig Ham
borgbladet „Hollsteinischer unpartheyi-
scher Correspondent“ huvde den Gang det
førende Ord, del sidste var et af de mest
udbredte Organer i Nordeuropa.
Det
havde en Slab af flittige Korrespondenter
overalt.
Her maatte man ofte søge de
danske Nyheder, som vore egne Aviser
forbigik i Tavshed. Den danske Postryt
ter interesserede sig navnlig for Hofnvl,
paa andre Oinraader var den kun slet
underrettet. Notitser f. Eks. om den før
ste danske Skueplads, den som Holberg
oprindelig skrev sine Komedier for, fin
des i størst Fylde i Hollsteinischer Corre
spondent, vi maa gaa Omveje ad Ham
borg for at faa noget at vide om dette
særlig københavnske Anliggende.
Ikke
saaledes at forstaa, at man anmeldte eller
omtalte Stykkerne — sligt laa ganske
udenfor Hensigten med Datidens Aviser
kun bragte man af og til Smaanotitser
om, at Tilstrømningen var stærk at Skue
pladsen for Tiden var lukket og lign.
Holbergs Navn nævnes aldrig i den For
bindelse.
I denne Fornedrelsestid var det, at Lit
teraten og Bogtrykkeren
Joachim
W/V-
landt
atter knyttede Trnaden med en me
re gloriøs Fortid, og i Fortsættelse og Ud
videlse af Paullis Virksomhed gav den
danske Presse et mægtigt Stød fremad.
Han begyndte med at udgive nogle Uge
og Maanedsaviser paa Fransk, fik der
næst Paullis Privilegium paa Exstraordi
oaire Be'alioner fornyet (1720) og skaffe
de sine Aviser portofri Forsendelse mod
( i Afgift til Postvæsenet — en Foran
staltning, der betød overmande meget for
Avisernes Udbredelse.
Til disse egentlige Ffterretningsblade
føjede han et litterært-kritisk Organ
..Nye Tidender om lærde og curieuse Sa
ger“ — et nyt og forljenstfuldt Foretagen
de, der havde saa megen Livskraft i sig.
at det under vekslende Navne bestod i
over hundrede Aar. Var han end i Almin
(lelighed sin egen Redaktør, saa tog han
ogsaa mere Idterære Penne i sin Tjeneste;
i nogle Aar var Historikeren Andreas
Højer saaledes Leder eller Medarbejder
ved hans Aviser.
YVietandl skabte en dansk Presse, der
tog Spørgsmaal fra alle Lejre op, politiske
— hvilket i denne Periode vil sige uden
riigspolitiske — , merkantile og litterære
Kun lykkedes det ham ikke at faa sal et
moraliserende-satirisk Ugeblad i Verden,
som hans Tanke var. Men derfor sørgede
andre, Tidsrummet kan ogsaa opvise den
danske Presses første Vittighedsblad „Den
forkerte Mercurius“ , udgivet (rimeligvis
ogsaa skrevet) af Holbergs Bogtrykker og
senere Eftertrykker Povl Phønixberg, var
ganske vist ikke noget smagfuldt Organ.
Vel krævede Tiden stærk Kost og skrappe
Virkemidler, men Bladets Niveau laa saa
dybt, at Udgiveren med den hedste Ret
kunde betegne det som egnet for Krostuer
og Kipper.
Wielandts Enke fortsatte hans Virk
somhed ned gennem Kristian den Sjettes
Tid, der almindeligvis opfattes som Pietis
mens mørke Tidsalder, helt og aldeles
præget af Hykleri og Pønitens. Intet er
mere fejlagtigt. Tiden har et stærkt kul
turelt og aandeligt Tilsnit, næsten paa alle
Kanter af Kultur og Aandsliv gror nye
Tanker frem, der bundfældes og aflejres
i .de næste Tidsrum. X
Det blev for dansk Presse en
frodig Voksetid. Mind:*^ for de
politiske Aviser, thi de W ie-
landt'ske Blade savnede efter
Udgiverens Død (1730) hans
kraftige Initiativ og den konkurrerende
Postryiter et naturligt Incitament. Men
desmere for de litterære Organer. Dagens
moralske og humane Spørgsmaal sattes
under Debat i Spectator-Litteraturen med
Jørgen Riis som Grundlægger og Første
mand. Og Pressen vandt forøget Udbre
delse. Aviser og Tidsskrifter fik i denne
Periode et stort og interesseret Publikum
i alle Samfundsklasser.
II.
D
ENNE kort skitserede Udvikling dan
ner Baggrund og Forudsætning for
Ernst Heinrich Berlings
Virksomhed, ('g
med den begynder — som Rasmus Nye-
rup har sagt — „en ny Periode i de dan
ske Avisers Historie“ .
Den unge Mecklenborger, der 1731 var
kommen til København som Bogtrykker
svend hos Postrytterens Udgiver, Hofbog
trykker Høpffner, gjorde en hastig Kar
riere. Det næste Aar ægtede han Princi
palens Steddatter, det næste igen havde
han eget Bogtrykkeri, hvorfra der udgik
smukke og smagfulde, i Datiden højt be
undrede Bøger.
Han blev Svigerfaderens haardeste Kon
kurrent, og da Wielandts Enke besluttede
sig til at afhænde sit Avisprivilegium, op
stod en heftig Kappestrid mellem dem
om dette værdifulde Aktiv; men den srur-
raadige Rerling gik af med Sejren.
Den 27. December 1748 fik han for sig
og Arvinger et Privilegium, der ligesom
Wielandts gjaldt danske, tyske, franske
og lærde Aviser med dertil hørende „No-
tificationer“ og tillige Eneret til at for
sende dem med Posten efter Kontrakt
med Postvæsenet.
Berling opnaaede saaledes i et heldig!
Øjeblik alle Forgængernes Fordele og
gjorde Brug af dem i fuldt Omfang.
Paa de tyske og franske Ugeaviser lag
de han i rigtig Erkendelse af deres for
holdsvis ringe Udbredelse mindst Vægt, og
Maanedsavisen „Nye Stats-Tidender“ , det
egentlige officielle Blad, gik af sig selv og
fordrede ikke noget større redaktionelt
Apparat. I de Lærde Tidender bragte han
nyt Liv, navnlig ved at give den oflenthge
Diskussion Plads i Spalterne, og den dan
ske Hovedavis, som han kaldte de „K ø
benhavnske Danske Posttidender“ viste
sig for Publikum i fuldstændig ny Skik
kelse baade i Form og Indhold.
Den udgik paa de to Postdage, Tirsdag
og Lørdag, i Reglen
ledsaget af et særskilt
Avertissementsblad,
oprindelig i Oktav
format, fra 1750 i
Kvart med Rigsvaab-
net og de to Vild-
mænd,
der
endnu
pryder Berlingske T i
dendes
Forside.
I
Form og Tilrettelæg
ning var Posttidende
et afgjort Brud med
Fortiden og nærmede
sig stærkt del moder
ne Blad: spaltedell,
med forskellig Skrift,
der antydede Arten af
Efterretninger, og en
hensigtsmæssig
Ord
ning af Stoffet.
Den 3. Januar 1749
— idag for 175 Aar
siden —
udsendte
Berling
de
første
Numre af sine Aviser.
Som det sømmede sig
for en kgl. privilege
ret Bladudgiver, ret
tede han i Posttiden
den først en Tak (paa Vers) til Monar»
ken for det „Naade-Brev“ , der var
forundt ham, og som den omsigts
fulde Mand han var, glemte han hel
ler ikke Kancelliet (hvorigennem man fik
Privilegier), Økonomi- og Kommercekol-
legiet (der kunde give vigtige Meddelelser
Iil Aviserne) eller Postdirektionen (som
raadede ovei^ den eftertragtede Eneret).
Endelig heller ikke Læserne (som han
skulde leve a f):
Tag gunstig op, hvad jeg dig sender,
Paa det, naar jeg dit Bifald kender.
Min Presse udi dette Aar
Derved en ny Opmurtring faar.
Hvad Berling sendte Læserne var vir
kelig al Ære værd. Allerede de første Aar
gange udviste en Stofmasse, saa rig og
omfattende som ikke før var set, og navn
lig Københavns-Artiklen var af en paafal
dende og velkommen Fylde. Her var ikke
blot det sædvanlige Hofnyt, ogsaa mer
kantile og industrielle Meddelelser, Efter
retninger om Skibsfart, om Livrente-
societeter og Assistenshus — Oplysninger,
som el større Publikum netop havde Brug
for. Retssager af mere almindelig Inter
esse refereredes, der gaves Lister over
ind- og udgaaende Rejsende, senere ogsaa
over Fødte og Døde etc. End ikke de nu
saa skattede Notitser om Familienyt og
Smaarejser indenfor den fashionable Ver
den savnedes i Berlings Posttidender.
Byens Vækst og Trivsel laa Poststiden
den stærkt paa Sinde. Om Byggeforeta
gender findes jævnlig Artikler, om Pa
læerne, der til Byens Forskønnelse vokse
de op i Frederiksstaden, om Asiatisk Kom
pagnis monumentale Pakhuse paa Kristi-
anshavn, om Frelsers Kirkespir, endda
med Billede af Kirken.
Posttidenden ikke blot refererede, den
ræsonnerede ogsaa, hvad de tidligere
Aviser i Reglen havde afholdt sig fra.
„Hvor prægtig en Sirat denne Hovedstad
udi afvigte Vinter har erholdt udi det sto
re Kongens Nye Torv“ , hedder det 1750,
„falder nu først ret udi Øjne, da denne
magnifique Plads er bleven fuldkommen
ryddelig, et Torv, som der næppe findes
Mage til udi nogen Stad i Europa“ .
Netop de fyldige indenlandske Efterret
ninger var Posttidendens Styrke, og bi
drog mægtig til den danske Presses Ud
bredelse paa Bekostning af de fremmede
Aviser. Posttidenden bevirkede en rivende
Nedgang i deres Afsætning og gjorde det
tillige af med de skrevne — d. v. s.
haandskrevne Aviser.
Gennem Rækker af Aar havde det sva*
ret udmærket Regning at sammenflikke
saadanne haandskrevne Nyhedsblade, der
Det Berlingske Officin i Pilestrædet
Nr. ¿ V