8 , J a n u a r
B T n R W ÎÏS K E T I D F W «
^ T IÆ IM S M I
3
IE R
S id e 0
ED Nytaårs
tid 1749 be
gyndte T y
perne
at
springeiVin-
kelhagerne
Iil Nr. 1 af
„Kiøbenhavn-
ske Danske Posttidende“ , som senere blev
„Berlingske Tidende“ .
Naturligvis for
mede de sig først og fremmest til en
Hyldest til Kongen: „Monark af Nordens
Tvilling-Rige . . .
Det foregik i det
B erlingske
Trykkeri
1 Store Kannikestræde i en Ejendom, der
laa omtrent, hvor nu Metropol itanskolens
Sidefløj ligger. Her havde 15 Aar tidli
gere den unge Bogtrykkersvend
Ernst
Heinrich Berling,
som Direktøren for det
Georg Christopher Berling.
kgl. Bogtrykkeri og Universitetsbogtryk
ker Johan Jørgen Hopffner i 1731 havde
kaldt ind fra Hamborg, fra Spierings En
kes Bogtrykkeri, begyndt en selvstændig
Virksomhed som Bogtrykker og Forlæg
ger. Han havde i disse Aar vundet sig
Anseelse for godt og omhyggeligt Bog
trykarbejde og som Forlægger af mange
opbyggelige og lærde Skrifter, blandt
hvilke Laurids Thuras
monumentale
Værk „Den dianske Vitruvius“ indtager
Anna Marie Berling, f. Frick.
den fornemste Plads. Ernst Heinrich, der
var Søn af kgl. Skovrider i engelsk-han-
noveransk Tjeneste
Melchior Christian
Berling
og Hustru Catharina Hennigs,
havde lært Typografien i sin Fætters, A l
brecht Pfeiffers, Bogtrykkeri i Lauen-
borg, var efter en fireaarig Læretid ble
vet „løsgivet“ Mortens Aften 1727, var
blevet „postuleret“ , optaget i Faget som
„Kunstverwandt“ , var saa efter Tids og
Fags Skik gaaet paa Vandring, „paa Val
sen“ , og var, efter en Tid at have arbej
det i Stralsund, havnet i Hamborg. En
yngre Broder,
Carl Gustav Berling,
der
ogsaa var blevet uddannet i Bogtrykker
faget. kom til Lund, hvor han blev Uni
versitets-Bogtrykker og grundlagde en
endnu blomstrende Bogtrykker-Slægt og
-Virksomhed.
I København blev Ernst Heinrich Ber
ling i Overensstemmelse med Skik og
Brug optaget i sin Mesters Husstand,
men da han Aaret efter ægtede hans
Steddatter, den 19aarige
Cæcilie Christine
Godiche,
huede det ikke den stræbsomme
og selvstændige unge Berling at blive
boende som gift Svend i Svigerfaderens
Hus, og han begyndte da sin egen Virk
somhed. Om hans faglige Dygtighed og
Flid vidner endnu hans Arbejder, - men
meget tyder iøvrigt paa, at han i det Hele
har været en klog og idérig Mand, der
vilde
frem. Og Vejen frem til de Maal,
Berling havde sat sig, maatte nødvendig
vis møde det Utal af Vanskeligheder, som
Datidens Regerings- og Administrations-
forhold medførte. I 1745 ansøger han om
at maatte udgive en Adresseavis; kort
efter beder han — med Henvisning tb
paa egen Bekostning og Forlag at have
„til Publici Tjeneste hasarderet og trykt
mange og adskillige Bøger og Skrifter“
— om et Almanak-Privilegium. Han op-
naar ingen af Delene, og bedre Held har
han ikke da han i 1740 søger om Eks-
pectance paa det Privilegium, som Bog
trykker Joachim Wielandts Enke havde
paa Udgivelse af tyske og danske Aviser
og danske og tyske ekstraordinære Rela
tioner.
Aaret efter begyndte Lykken dog at til
smile Berling. Han opnaaede Prædikat af
kongelig Hof-Bogtrykker, og samme Aar
tilkendtes der ham Eneberettigelse som
Skriftstøber. Samtidig havde Berling ind
ledet Forhandlinger med Wielandts Enke
om Overtagelse af hendes Bladvirksom
hed, og der opnaaedes Overenskomst om,
at naar Berling havde faaet det kgl. Pri
vilegium paa Udgivelse af Aviser med til
hørende Bekendtgørelser og Eneret til
(mod en aarlig Afgift af 1 Rigsdaler pr.
Eksemplar) at forsende Aviserne med
den kgl. Ridepost, skulde Berling yde
Madame Wielandt en Sum af 200 Rdlr.
aarlig, saalænge hun levede, og derefter
50 Rdl. aarlig til hendes Søn af første
Ægteskab.
Den 27. December 1748 gik Sagen i
Orden, og allerede den 3. Januar 1749
udsendte Ernst Heinrich Berling da det
første Num-er af „Kiøbenhavnske Danske
Posttidender“ . En ny Periode i de dan
ske Avisers Historie indledes hermed,
„Berlingske Tidende“ begynder at ud
komme — omend Bladet først senere an
tager dette Navn.
«
D
ET første Numer af Berlings Avis er
stærkt præget af, at Bladet er kom
met i dygtige Fagmands-Hænder. Forma
tet ya r det samme som i Wielandts Tid,
men — som det paapeges i Faktor Emil
Selmars smukke Mindeskrift i Anledning
af 150 Aars Dagen for Berlingske Offi
cins Henflytning til Pilestræde — den
grove Korpusskrift er blevet afløst af en
Bourgeois Fraktur, der baade bedre pas
sede til Papirformatet og tillod en for
holdsmæssig Udvidelse af Stoffet. Ber
lings ordnende 11aand viste sig i det Hele
straks i Bladet hele typografiske Arran
gement; Nyhedsstoffet blev forøget med
Korrespondancer om Forhold i Provin
sen, der er Oplysninger om ind- og ud-
gaaede Skibe, Torvepriser, Døde, Ægte-
viede m. m. Bladet, der udkom 2 Gange
ugentlig, gik da ogsaa i det første Aar
saa stærkt frem, at Formatet fra Oktav
udvidedes til tospaltet Kvart. Foruden
„Post-Tidender“ udgav Berling ogsaa — i
Fortsættelse af de Wielandtske Publika
tioner — et Maanedsblad, „Nye Statsti
dender“ , nogle paa Tys'k og Fransk af
fattede Særtidender, samt „Kiøbenhavns
nye Tidender om lærde Sager“ , der fik
ikke ringe Betydning, og hvis Udgivelse
i Forbindelse med „Berlingske Tidende“
fortsattes lige til 1808.
Det blev dog ikke forundt den stræb
somme og dygtige Ernst Heinrich Berling
at fortsætte sin Virksomhed ret længe;
endnu medens han stod i sin fulde Mand
doms Kraft, kun 42 Aar gammel, døde
han i Oktober 1750. Nogle Maaneder for
inden havde han mistet sin Hustru, og de
fem efterlevende Børn, der alle var min-
dreaarige, var i en vanskelig Stilling.
Carl Gustaf Berling,
Boet blev foreløbig bestyret af to Kom
missærer, Raadmændene Rasmus Holm
og Hans Nicolai Nissen, medens Faktor
L. H. Lillie med Dygtighed styrede Bog
trykkeriet, Skriftstøberiet, der nærmest
var blevet vanrøgtet af en af Berling an
taget Bestyrer, W ah l, blev i 1754 af Kom
missærerne solgt
til en Skriftstøber
Ernst Andreas Hartvig Berling. 1774
—
1811.
Pætzsch fra Leipzig. Bladet lededes iøv
rigt efter Berlings Død ganske i det af
ham angivne Spor, og Faktor Lillie synes
at have været Mand for . baade at tilføre
Forretningen Arbejde og for at afslaa
Forsøg paa Indgreb i dens Rettigheder.
højtidelig optaget i Bogtrykkersvendenes f
Tal. Da han 1758 blev fuldmyndig, har
han sikkert overtaget Ledelsen baade at
Bogtrykkeriet, Forlaget og Avisen. Sam
me Aar havde E. H. Berlings Arvinger
købt Kommerceraad Peter Boertmanns
Ejendom paa Hjørnet af Købmagergade
og Klareboderne, og i dette, Hus, hvor
der var Trykkeri i Kælderen under hele
Huset, medens de Berlingske Børn iøv
rigt beboede en stor Del af det, blev Virk
somheden drevet indtil 1765. I Slutnin
gen af Aaret 1764 blev Huset paa Køb
magergade imidlertid solgt til Isenkræm
mer P. O. Liunge (for 4660 Rdl. Cou-
rant), og samtidig købte Johan Christian
og Georg Christopher Berling den gamle
Bryggergaard Pilestræde 34, som tillige
havde Facade ud mod Gammel Mønt.
Hertil henflyttede nu de to Brødre deres
Virksomhed, saaledes at Johan styrede
Forlag og Trykkeri i Huset ud mod Pile
stræde, medens Georg, der havde taget
Borgerskab som Brygger, drev Bryggeri
i den Del af Ejendommen, der vender
ud mod Gammel Mønt. Mellem Brødrene
var oprettet Interessentskabskontrakt, og
ved Christian VII’s Tronbestigelse fik de
Bekræftelse paa Privilegiet. I 1762 var
Avisens Navn blevet forandret til „De til
Forsendelsen med Posten alene privilege
rede kjøbenhavnske Tidender“ , men alle
rede dengang gik den almindeligvis un
der Benævnelsen „Berlingske Tidende“
eller „Berlingske Tidender“ .
Baade Johan og Georg synes at have
arvet deres Faders Virksomhedstrang og
Dygtighed — bl. a. kendes et Tilfælde,
hvor de optraadte meget resolut overfor
den bekendte Agent Holck med „Adresse-
oomptoiret“ — men de døde begge i ret
ung Alder, Johan Christian i 1771 og
Georg Christopher i 1778, hvorefter Le
delsen af den blandede Forretning gik
over til deres efterladte Enker og forblev
hos disse, til Georg Christophers Enke,
Elisabeth Christina, døde
\
1801.
Om det Berlingske Trykkeris indre
Forhold i sidste Halvdel af det 18. Aar-
hundrede er Oplysningerne kun spredte
og ufuldstændige; Antallet af Svende har
vistnok svinget mellem 11 og 6. Forret
ningen udviklede sig stadig, men dog me
re for Bladudgivelsens end for Forlags
virksomhedens Vedkommende.
Udadtil
er Tiden præget af store Begivenheder —
for den danske Presse bl. a. Trykkefri
hedens Indførelse under Struensee og
dens
skrappe Indskrænkning
under
Guldberg. I 1788 maa Værgerne for
Brødrene Berlings umyndige Arvinger
kæmpe for Haandhævelsen af deres Pri
vilegium overfor Universitets-Bogtrykker
Schultz, der havde begyndt at udgive en
Uge-Tidende, „Kjøbenhavn“ , men Høje
steret — hvortil Sagen om denne ..For
nærmelse“ blev ført — kendte, at Brd.
Beriings Privilegium gav dem Eneget til
i Trykken at meddele ugentlige politiske
Nyheder.;
E'
D1
Carl Christian Berling. 1777— i SU .
ET blev Ernst Heinrich Berlings to
ældste Sønner,
Johan Christian Ber
ling,
f. 19- Okt. 1733, og
Georg Chri
stoph er Berling,
f. 9. Okt. 1737. der kom
til at fortsætte Faderens Virksomhed, og
da særlig hvad Trykkeriet og Avis-Udgi
velsen angaar. Johan Christian, som d. 1.
Marts efter udstaaet Læretid var hieven
FTER Elisabeth Christina Berlings
Død i 1801 førtes Virksomheden vi
dere af hendes og Georg Christophers to
Sønner,
E rn st Andreas H artvig
og
Carl
C hn stian ,
og af
Johan Christian Berlings
Søn af samme Navn, idet Fætrene delte
den imellem sig paa den Maade, at Carl
Christian og Johan Christian ledede Bog
trykkeri og Forlag, medens Em st Andreas
Hartvig tog sig af Bryggeriet. Ved kgl.
Resolution af 23. April 1802 fik Arvin
gerne, efter Ansøgning, Tilladelse til un
der Firma „Brødrene Berling“ at fort
sætte deres afdøde Forældres Bogtryk
keri.
I de bevægede Tider, hvor de politiske
Forhold i Evropa var under Omformning,
undgik „Berlingske Tidende“ ikke nu og
da, trods al Forsigtighed, at faa en Re-
primahde af Regeringen, men Tilholdene
medførte ikke alvorligere Konsekvenser,
og selv om det ikke lykkedes Udgiverne
under Henvisning til deres Privilegium,
at slaa en opdukkende Konkurrent, Bog
trykker K. H . Seddelins Avis „Dagen“ ,
helt til Jorden, levede „Berlingske Tiden
de“ under en nogenlunde skyfri
Himmel indtil 1808. Da Udgi
verne nu ved Frederik VTsTron-
bestigelse
indsendte
Ansøg
ning om Stadfæstelse af Avisprivilegiet — •
med Anbefaling fra General-Postamtet
— viste det sig, at et Uvejr var under
Optræk. I Stedet for Svar paa Ansøg
ningen, fik de nemlig at vide, at Frede
rik VI — som vistnok var utilfreds med
Bladet paa Grund af en Indiskretion vedr.
Krigsbegivenhederne — havde udstedt et
Privilegium for sin Yndling,
Sekretær
ved Ordenskapitlet, Legationsraad Daniel
Manthey, til Udgivelse af en offentlig po
litisk Tidende. Udgiverne af „Berlingske
Tidende“ viste sig imidlertid at være fuldt
paa Højde med Situationen overfor denne
ret faretruende Eventualitet; de fik i Len
Fru Elisabeth Christine Berling, f. or^decke.
bet af 14 Dage ordnet sig saaledes med
Manthey, at de mod en aarlig Afgift
(1000 Rdl. saa længe Abonnentantallet
holdt sig ved 6500, derefter procentvis
stigende) overtog hans Rettigheder som
Privilégié - Indehaver. Kongen billigede
Overenskomsten, Uvejret var trukket over,
og Bladet, der endnu officielt bar Benæv
nelsen „Post-Tidender“ , skiftede Navn og
kom til at hedde
„Den til Forsendelse m e d
de kongelige R id epo ster
p rivileg ered e
Joh. Chr. Berling.
S ta tstid en d e“.
Samtidig udvidedes For
matet til 2-Spaltet Folio, og Abonnements
prisen forhøjedes til 4 Rdl. I 1810 maatte
„Brødrene Berling“ iøvrigt paany ansøge
om Stadfæstelse af deres Privilegium,
hvilket bevilgedes, omend med en Ræk
ke Betingelser.
*
1812 døde Em st Andreas Hartvig Ber
ling som ugift, hvorefter Carl Christian
overtog Ledelsen af Bryggeriet, medens
Johan Christian alene styrede Trykkeriet
og Forlaget, hvilket sidste iøvrigt var svun
det noget ind. Da Carl Christian døde
i 1824, overtog hans Enke, Sofie Hedevig,
Styret sammen med den hidtidige Part
haver Johan Christian. Denne døde som
- ________________________________________
" C
isé*
* =<----------------------------
— -------------------------- -i
u u u ii i in it i ii ii ii iM n ^ ^ ^ M tM u in iM ii u ii ii i iiiiiit iH iiM i
n u i t
i
n
u
t
t
u
l
it m
m
i l ï î