S_Berlinglke_Tidende_Jubilæumsnumer

8 , J a n u a r

B T n R W ÎÏS K E T I D F W «

^ T IÆ IM S M I

IE R

S id e 0

ED Nytaårs

tid 1749 be

gyndte T y 

perne

springeiVin-

kelhagerne

Iil Nr. 1 af

„Kiøbenhavn-

ske Danske Posttidende“ , som senere blev

„Berlingske Tidende“ .

Naturligvis for

mede de sig først og fremmest til en

Hyldest til Kongen: „Monark af Nordens

Tvilling-Rige . . .

Det foregik i det

B erlingske

Trykkeri

1 Store Kannikestræde i en Ejendom, der

laa omtrent, hvor nu Metropol itanskolens

Sidefløj ligger. Her havde 15 Aar tidli

gere den unge Bogtrykkersvend

Ernst

Heinrich Berling,

som Direktøren for det

Georg Christopher Berling.

kgl. Bogtrykkeri og Universitetsbogtryk

ker Johan Jørgen Hopffner i 1731 havde

kaldt ind fra Hamborg, fra Spierings En

kes Bogtrykkeri, begyndt en selvstændig

Virksomhed som Bogtrykker og Forlæg

ger. Han havde i disse Aar vundet sig

Anseelse for godt og omhyggeligt Bog

trykarbejde og som Forlægger af mange

opbyggelige og lærde Skrifter, blandt

hvilke Laurids Thuras

monumentale

Værk „Den dianske Vitruvius“ indtager

Anna Marie Berling, f. Frick.

den fornemste Plads. Ernst Heinrich, der

var Søn af kgl. Skovrider i engelsk-han-

noveransk Tjeneste

Melchior Christian

Berling

og Hustru Catharina Hennigs,

havde lært Typografien i sin Fætters, A l

brecht Pfeiffers, Bogtrykkeri i Lauen-

borg, var efter en fireaarig Læretid ble

vet „løsgivet“ Mortens Aften 1727, var

blevet „postuleret“ , optaget i Faget som

„Kunstverwandt“ , var saa efter Tids og

Fags Skik gaaet paa Vandring, „paa Val

sen“ , og var, efter en Tid at have arbej

det i Stralsund, havnet i Hamborg. En

yngre Broder,

Carl Gustav Berling,

der

ogsaa var blevet uddannet i Bogtrykker

faget. kom til Lund, hvor han blev Uni

versitets-Bogtrykker og grundlagde en

endnu blomstrende Bogtrykker-Slægt og

-Virksomhed.

I København blev Ernst Heinrich Ber

ling i Overensstemmelse med Skik og

Brug optaget i sin Mesters Husstand,

men da han Aaret efter ægtede hans

Steddatter, den 19aarige

Cæcilie Christine

Godiche,

huede det ikke den stræbsomme

og selvstændige unge Berling at blive

boende som gift Svend i Svigerfaderens

Hus, og han begyndte da sin egen Virk

somhed. Om hans faglige Dygtighed og

Flid vidner endnu hans Arbejder, - men

meget tyder iøvrigt paa, at han i det Hele

har været en klog og idérig Mand, der

vilde

frem. Og Vejen frem til de Maal,

Berling havde sat sig, maatte nødvendig

vis møde det Utal af Vanskeligheder, som

Datidens Regerings- og Administrations-

forhold medførte. I 1745 ansøger han om

at maatte udgive en Adresseavis; kort

efter beder han — med Henvisning tb

paa egen Bekostning og Forlag at have

„til Publici Tjeneste hasarderet og trykt

mange og adskillige Bøger og Skrifter“

— om et Almanak-Privilegium. Han op-

naar ingen af Delene, og bedre Held har

han ikke da han i 1740 søger om Eks-

pectance paa det Privilegium, som Bog

trykker Joachim Wielandts Enke havde

paa Udgivelse af tyske og danske Aviser

og danske og tyske ekstraordinære Rela

tioner.

Aaret efter begyndte Lykken dog at til

smile Berling. Han opnaaede Prædikat af

kongelig Hof-Bogtrykker, og samme Aar

tilkendtes der ham Eneberettigelse som

Skriftstøber. Samtidig havde Berling ind

ledet Forhandlinger med Wielandts Enke

om Overtagelse af hendes Bladvirksom

hed, og der opnaaedes Overenskomst om,

at naar Berling havde faaet det kgl. Pri

vilegium paa Udgivelse af Aviser med til

hørende Bekendtgørelser og Eneret til

(mod en aarlig Afgift af 1 Rigsdaler pr.

Eksemplar) at forsende Aviserne med

den kgl. Ridepost, skulde Berling yde

Madame Wielandt en Sum af 200 Rdlr.

aarlig, saalænge hun levede, og derefter

50 Rdl. aarlig til hendes Søn af første

Ægteskab.

Den 27. December 1748 gik Sagen i

Orden, og allerede den 3. Januar 1749

udsendte Ernst Heinrich Berling da det

første Num-er af „Kiøbenhavnske Danske

Posttidender“ . En ny Periode i de dan

ske Avisers Historie indledes hermed,

„Berlingske Tidende“ begynder at ud

komme — omend Bladet først senere an

tager dette Navn.

ET første Numer af Berlings Avis er

stærkt præget af, at Bladet er kom

met i dygtige Fagmands-Hænder. Forma

tet ya r det samme som i Wielandts Tid,

men — som det paapeges i Faktor Emil

Selmars smukke Mindeskrift i Anledning

af 150 Aars Dagen for Berlingske Offi

cins Henflytning til Pilestræde — den

grove Korpusskrift er blevet afløst af en

Bourgeois Fraktur, der baade bedre pas

sede til Papirformatet og tillod en for

holdsmæssig Udvidelse af Stoffet. Ber

lings ordnende 11aand viste sig i det Hele

straks i Bladet hele typografiske Arran

gement; Nyhedsstoffet blev forøget med

Korrespondancer om Forhold i Provin

sen, der er Oplysninger om ind- og ud-

gaaede Skibe, Torvepriser, Døde, Ægte-

viede m. m. Bladet, der udkom 2 Gange

ugentlig, gik da ogsaa i det første Aar

saa stærkt frem, at Formatet fra Oktav

udvidedes til tospaltet Kvart. Foruden

„Post-Tidender“ udgav Berling ogsaa — i

Fortsættelse af de Wielandtske Publika

tioner — et Maanedsblad, „Nye Statsti

dender“ , nogle paa Tys'k og Fransk af

fattede Særtidender, samt „Kiøbenhavns

nye Tidender om lærde Sager“ , der fik

ikke ringe Betydning, og hvis Udgivelse

i Forbindelse med „Berlingske Tidende“

fortsattes lige til 1808.

Det blev dog ikke forundt den stræb

somme og dygtige Ernst Heinrich Berling

at fortsætte sin Virksomhed ret længe;

endnu medens han stod i sin fulde Mand

doms Kraft, kun 42 Aar gammel, døde

han i Oktober 1750. Nogle Maaneder for

inden havde han mistet sin Hustru, og de

fem efterlevende Børn, der alle var min-

dreaarige, var i en vanskelig Stilling.

Carl Gustaf Berling,

Boet blev foreløbig bestyret af to Kom

missærer, Raadmændene Rasmus Holm

og Hans Nicolai Nissen, medens Faktor

L. H. Lillie med Dygtighed styrede Bog

trykkeriet, Skriftstøberiet, der nærmest

var blevet vanrøgtet af en af Berling an

taget Bestyrer, W ah l, blev i 1754 af Kom 

missærerne solgt

til en Skriftstøber

Ernst Andreas Hartvig Berling. 1774

—

1811.

Pætzsch fra Leipzig. Bladet lededes iøv

rigt efter Berlings Død ganske i det af

ham angivne Spor, og Faktor Lillie synes

at have været Mand for . baade at tilføre

Forretningen Arbejde og for at afslaa

Forsøg paa Indgreb i dens Rettigheder.

højtidelig optaget i Bogtrykkersvendenes f

Tal. Da han 1758 blev fuldmyndig, har

han sikkert overtaget Ledelsen baade at

Bogtrykkeriet, Forlaget og Avisen. Sam

me Aar havde E. H. Berlings Arvinger

købt Kommerceraad Peter Boertmanns

Ejendom paa Hjørnet af Købmagergade

og Klareboderne, og i dette, Hus, hvor

der var Trykkeri i Kælderen under hele

Huset, medens de Berlingske Børn iøv

rigt beboede en stor Del af det, blev Virk

somheden drevet indtil 1765. I Slutnin

gen af Aaret 1764 blev Huset paa Køb

magergade imidlertid solgt til Isenkræm

mer P. O. Liunge (for 4660 Rdl. Cou-

rant), og samtidig købte Johan Christian

og Georg Christopher Berling den gamle

Bryggergaard Pilestræde 34, som tillige

havde Facade ud mod Gammel Mønt.

Hertil henflyttede nu de to Brødre deres

Virksomhed, saaledes at Johan styrede

Forlag og Trykkeri i Huset ud mod Pile

stræde, medens Georg, der havde taget

Borgerskab som Brygger, drev Bryggeri

i den Del af Ejendommen, der vender

ud mod Gammel Mønt. Mellem Brødrene

var oprettet Interessentskabskontrakt, og

ved Christian VII’s Tronbestigelse fik de

Bekræftelse paa Privilegiet. I 1762 var

Avisens Navn blevet forandret til „De til

Forsendelsen med Posten alene privilege

rede kjøbenhavnske Tidender“ , men alle

rede dengang gik den almindeligvis un

der Benævnelsen „Berlingske Tidende“

eller „Berlingske Tidender“ .

Baade Johan og Georg synes at have

arvet deres Faders Virksomhedstrang og

Dygtighed — bl. a. kendes et Tilfælde,

hvor de optraadte meget resolut overfor

den bekendte Agent Holck med „Adresse-

oomptoiret“ — men de døde begge i ret

ung Alder, Johan Christian i 1771 og

Georg Christopher i 1778, hvorefter Le

delsen af den blandede Forretning gik

over til deres efterladte Enker og forblev

hos disse, til Georg Christophers Enke,

Elisabeth Christina, døde

1801.

Om det Berlingske Trykkeris indre

Forhold i sidste Halvdel af det 18. Aar-

hundrede er Oplysningerne kun spredte

og ufuldstændige; Antallet af Svende har

vistnok svinget mellem 11 og 6. Forret

ningen udviklede sig stadig, men dog me

re for Bladudgivelsens end for Forlags

virksomhedens Vedkommende.

Udadtil

er Tiden præget af store Begivenheder —

for den danske Presse bl. a. Trykkefri

hedens Indførelse under Struensee og

dens

skrappe Indskrænkning

under

Guldberg. I 1788 maa Værgerne for

Brødrene Berlings umyndige Arvinger

kæmpe for Haandhævelsen af deres Pri

vilegium overfor Universitets-Bogtrykker

Schultz, der havde begyndt at udgive en

Uge-Tidende, „Kjøbenhavn“ , men Høje

steret — hvortil Sagen om denne ..For

nærmelse“ blev ført — kendte, at Brd.

Beriings Privilegium gav dem Eneget til

i Trykken at meddele ugentlige politiske

Nyheder.;

Carl Christian Berling. 1777— i SU .

ET blev Ernst Heinrich Berlings to

ældste Sønner,

Johan Christian Ber

ling,

f. 19- Okt. 1733, og

Georg Chri

stoph er Berling,

f. 9. Okt. 1737. der kom

til at fortsætte Faderens Virksomhed, og

da særlig hvad Trykkeriet og Avis-Udgi

velsen angaar. Johan Christian, som d. 1.

Marts efter udstaaet Læretid var hieven

FTER Elisabeth Christina Berlings

Død i 1801 førtes Virksomheden vi

dere af hendes og Georg Christophers to

Sønner,

E rn st Andreas H artvig

Carl

C hn stian ,

og af

Johan Christian Berlings

Søn af samme Navn, idet Fætrene delte

den imellem sig paa den Maade, at Carl

Christian og Johan Christian ledede Bog

trykkeri og Forlag, medens Em st Andreas

Hartvig tog sig af Bryggeriet. Ved kgl.

Resolution af 23. April 1802 fik Arvin

gerne, efter Ansøgning, Tilladelse til un

der Firma „Brødrene Berling“ at fort

sætte deres afdøde Forældres Bogtryk

keri.

I de bevægede Tider, hvor de politiske

Forhold i Evropa var under Omformning,

undgik „Berlingske Tidende“ ikke nu og

da, trods al Forsigtighed, at faa en Re-

primahde af Regeringen, men Tilholdene

medførte ikke alvorligere Konsekvenser,

og selv om det ikke lykkedes Udgiverne

under Henvisning til deres Privilegium,

at slaa en opdukkende Konkurrent, Bog

trykker K. H . Seddelins Avis „Dagen“ ,

helt til Jorden, levede „Berlingske Tiden

de“ under en nogenlunde skyfri

Himmel indtil 1808. Da Udgi

verne nu ved Frederik VTsTron-

bestigelse

indsendte

Ansøg

ning om Stadfæstelse af Avisprivilegiet — •

med Anbefaling fra General-Postamtet

— viste det sig, at et Uvejr var under

Optræk. I Stedet for Svar paa Ansøg

ningen, fik de nemlig at vide, at Frede

rik VI — som vistnok var utilfreds med

Bladet paa Grund af en Indiskretion vedr.

Krigsbegivenhederne — havde udstedt et

Privilegium for sin Yndling,

Sekretær

ved Ordenskapitlet, Legationsraad Daniel

Manthey, til Udgivelse af en offentlig po

litisk Tidende. Udgiverne af „Berlingske

Tidende“ viste sig imidlertid at være fuldt

paa Højde med Situationen overfor denne

ret faretruende Eventualitet; de fik i Len

Fru Elisabeth Christine Berling, f. or^decke.

bet af 14 Dage ordnet sig saaledes med

Manthey, at de mod en aarlig Afgift

(1000 Rdl. saa længe Abonnentantallet

holdt sig ved 6500, derefter procentvis

stigende) overtog hans Rettigheder som

Privilégié - Indehaver. Kongen billigede

Overenskomsten, Uvejret var trukket over,

og Bladet, der endnu officielt bar Benæv

nelsen „Post-Tidender“ , skiftede Navn og

kom til at hedde

„Den til Forsendelse m e d

de kongelige R id epo ster

p rivileg ered e

Joh. Chr. Berling.

S ta tstid en d e“.

Samtidig udvidedes For

matet til 2-Spaltet Folio, og Abonnements

prisen forhøjedes til 4 Rdl. I 1810 maatte

„Brødrene Berling“ iøvrigt paany ansøge

om Stadfæstelse af deres Privilegium,

hvilket bevilgedes, omend med en Ræk

ke Betingelser.

1812 døde Em st Andreas Hartvig Ber

ling som ugift, hvorefter Carl Christian

overtog Ledelsen af Bryggeriet, medens

Johan Christian alene styrede Trykkeriet

og Forlaget, hvilket sidste iøvrigt var svun

det noget ind. Da Carl Christian døde

i 1824, overtog hans Enke, Sofie Hedevig,

Styret sammen med den hidtidige Part

haver Johan Christian. Denne døde som

- ________________________________________

" C

isé*

* =<----------------------------

— -------------------------- -i

u u u ii i in it i ii ii ii iM n ^ ^ ^ M tM u in iM ii u ii ii i iiiiiit iH iiM i

n u i t

it m

i l ï î