![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0247.jpg)
24 2
Raadmændenes Levnedsløb.
Hustru kendte, vidste vel, ban havde dem ikke bekommet,
enten ved Arv eller ved Giftermaal“ 1).
85. Hans Ni kke l s e n Lund t (1638) se Borgmestrene.
86
. Kr i s t en Bent s en (1639— 48) gjorde Raad-
mandsed 11. Marts 1639. 1641 drev han Skibsfart, -ti det
ses, at han da havde lidt stor Skade af Biskayerne paa et
Skib. Han var 1642 i Kompagniskab med Peder Nielsen
og Peder Grøner (Gruner) om at forpagte Kobberbjergværket
Gudsgave i Østerdalen i Norge. Han ejede en Bryggergaard
paa Gammeltorv, døde 4. Avg. 1648 og er begraven i Hellig-
aands Kirke.
87. Hans Nans en (1639— 44) se Borgmestrene.
88
. Kr i s t o f f e r Hans en (1642-—45) se Borgmestrene.
89. Fin Ni e l s en (1642—45) se Borgmestrene.
90. Henr i k Fr i i s (1645— 55) kaaredes 3. Feb. 1645.
Han døde 18. Feb. 1655, 59 Aar gl., og er begraven i S.
Nikolaj Kirke, hvor hans Hustru begravedes 1650. Han
havde en Søn Johan Friis, der døde 1684, og en Datter, der
var gift med Apotheker Gregorius Fleischer2).
91. Jakob And e r s e n (1648— 68), islandsk Købmand,
indsattes 13. April 1648 og døde 22. Juli 1668, 70 Aar gl.,
begraven i Helligaands Kirke. Han ejede en Gaard paa
Nytorv (nu Del af Nr. 3, Hjørnet af Nygade) og Huse
*) A. Hjørring vil herved henpege paa Grunden til at Hospitalet
allerede før Belejringen „syntes intet andet end skinbarlig
Ruin“. Han siger, at det ikke var den ny Bygnings Skyld
(jfr. foran S. 54—55), men „der blev nogle tusende Maaltider
førte til Regnskab mere, end der kom de Fattige og deres
Tyende tiLGode". Om andre Forstandere beretter han, at
efter Mikkel Sørensen kom en anden „ikke dert vildeligere
end en Dreng, tjente en høj Betjent. Han fik Hus og Gaard
i Kjøbenhavn, nogle 1000 Dir. værd, og kom udi det for
nemme Bryggerlav. Han blev vel forbedret, men hvorledes
Hospitalet blev forbedret, er noksom bekendt. Intet at tale
om den Forstander, som Direktørerne vidste fuld vel at føre
et slemt Levned med Drik og Umaadelighed.“ 2) Personalhist.
Tidskr. I 204.