252 / 392
246
Byfogden.
VII.
Retsplejen, Politiet
og
forskellige Stadsbestillinger,
Medens det i det hele ikke er ganske let at paavise
Forskellen mellem de Sager, der paadømtes af Magistraten
og a f By f o g d e n , saa er der dog et Hovedmoment, der gør
sig gældende, nemlig Hensynet til Sagefaldet eller de rets
lige Bøder. Det var Byfogdens Pligt at paase, at Kongen
fik sin Del af Bøderne, og derfor skulde alle de Sager, der
kunde yde en saadan Indtægt, afgøres paa Bytinget, hvor
Byfogden beklædte Forsædet, medens alle andre Sager sik
kert hørte under Borgmestre og Raads Domstol paa Raad;
stuen. Naar Byfogden tillige fik Tilsyn med Gader og Veje,
var det fordi disses Farbarhed ogsaa var Kongen magtpaa-
liggende. Vigtige og vanskelige Sager blev imidlertid hen-
lagte under Magistratens Afgørelse og da maatte Byfogden
ogsaa være tilstede forat paase Kongens Ret, ligesom Sta
dens Kæmner og Byskriveren paa Bytinget tog Vare paa at
der ikke blev aftinget Sager, hvorved Byen kunde tabe i
Indtægt. I alle Sager, hvor der var Deling af Bøder mellem
Staden og Kongen, kunde i det hele ingen af Parterne
handle uden i Overensstemmelse med den anden. Disse
Forhold fremkaldte selvfølgelig oftere Stridigheder; ovenfor
S. 131— 33 er nærmere omtalt en saadan fra 1592.
Naar en Byfoged blev udnævnt, maatte han møde paa
Slottet og aflægge Ed for Statholderen eller Rigens Hov
mester; han blev derefter ført af Slotsheiren til Raadhuset,
hvor Magistraten var forsamlet paa Raadstuen. Her holdt
Slotsherren derpaa en kort Tale, hvorved han gav tilkende,
at det var Kongens Vilje, at vedkommende skulde annammes
som en kgl. Byfoged og at man skulde agte og holde ham
for en saadan. Derpaa førte Slotsherren ham til Bytinget i
Procession fulgt af Borgmestre og Raad, medens nogle store
Sværd blev baarne foran som Byfogdens Symbol. Paa det
aabne Ting, der kunde overskues fra hele Gammeltorv, satte
Borgmestre og Raad sig nu paa Tingstokkene, medens Slots