256 / 392
250
Byfogden.
Byskriver, at de i andre ærlige Boi’geres Nærværelse kunde
registrere og forsegle Boet, saa alting dermed kunde tilgaa
uden al Mistanke, Kongen og Kronen samt Arvingerne
uden Skade.
Han skulde baade selv med Flid have Tilsyn med
Bagerne saavelsom holde Underfogden dertil, saa de bagte
godt ustraffeligt Brød efter Borgmestres og Raads Befaling,
ligeledes med Vægten baade hos dem og Slagterne.
Det er ved Omtalen af Magistraten*) nævnt, hvor van
skeligt det var at afgjøre, hvad der hørte under Magistraten
eller under Byfogden og at der 1606 gjordes Forsøg paa at
bestemme hver Parts Omraade noget nærmere. Byfogden
skulde selv efterse alle Sedlerne, ved hvilke Folk stævnedes
for Tinget, forat hans Tjenere ikke ham uafvidende skulde
stævne for ham store Sager „som ham kan være for vigtige
at dømme udi“ . Men de Sager, han havde stævnet for
Tinget, maatte han nu paa ingen Maade vise fra sig til
Raadhuset, førend han selv havde dømt deri og givet Dommen
skriftlig, ej heller maatte han uden Magistratens Vilje for
rette Sager paa Bytinget, som var begyndte paa Raadhuset.
1606' blev Onsdagen gjort til en ny Retsdag paa Raadhuset
for almindelige Sager, og da skulde Byfogden Kl. 8 om Mor
genen møde paa Raadhuset tilligemed Magistraten, ligesom han
og Fogedsvendene ogsaa maatte være tilstede ved Magi-
stratens Ret om Fredagen. 6. Nov. 1635 bestemtes der, at
da Byfogden ofte fik Befaling om at paatale Kongens Sager,
skulde Magistraten forordne, at alle Kongens Sager, med hvad
andet Byfogden havde at forrette paa Kongens Vegne, skulde
foretages om Onsdagen. Foruden den ældgamle Tingdag
Mandag, blev der altsaa nu ogsaa om Onsdagen afholdt Ting,
og den svorne Byskriver fik Tilhold om selv i egen Person
at betjene Retten paa Bytinget, udfærdige Dommene og levere
dem fra sig senest 8 Dage, efter at Byfogden havde afsagt dem2).
J) Foran S. 118.
K. 1). I 529— 31. V 176.