255 / 392
Byfogden.
249
I Eske Jensens Instrux 31. Juli 1629 er der den For
andring, at han skulde tilholde Under f ogden at have Tilsyn
med Gadernes Renholdelse, ligeledes indeholdes det samme i
Klavs Ravns Instrux af 22. Marts 1638, endogsaa ordret den
samme Beskrivelse af Gadernes ujevne Tilstand, som om der
i de 50 Aar aldeles ingen Forbedring var sket. I den sidste
findes dog tillige den Bestemmelse, at Underfogden skulde
være en skikkelig (duelig) Mand, som kunde være dygtig til
at dømme i de Sager, Byfogden skuide dømme i, naar han
var forhindret ved Svaghed eller af andre lovlige Tilfælde*).
1 et Brudstykke af en udateret Instrux2), der vistnok
er fra det 16de Aarh., forbydes det Byfogden at aftinge
Sager hjemme i sit Hus, men han skulde gøre dette hver
Mandag og Fredag, naar der var holdt Ting og Raadstue.
Han maatte ikke udgive Befalingssedler til Borgerskabet,
meget mindre understaa sig at beskikke Formyndere eller
gøre Mageskiftes Kontrakter, „bvorudover stor Urigtighed
kunde foraarsages, ti mange af Borgerskabet eller deres
efterladte Børn og Arvinger befindes udi saadant meget at
være skede for kort og bragte udi stor Misforstand, mens
det Borgmestre og Raad og den svorne Stadsskriver at’ ved
komme, som af Arilds Tid har været, ti saadant ikke hos
Byfogden, som efterhaanden og afsættes, søges eller efter-
spørges, men hos Borgmestre og Raad paa Raadstuen, for
uden hvis Vilje eller Videnskab intet præjudicerligt imod
Borgerskabet maa foretages, efterdi de (Borgerne) for Borg
mestre og Raad paa Vore og Byens Vegne aflægge deres
borgerlige Ed og Forpligt“ . Meget minére maatte Byfogden i- t
understaa sig ulovlig at hæfte eller fængslig anholde nogen
Borger.
Naar Fremmede eller Udlændinge døde enten i Byen
eller Forstæderne, skulde Byfogden tilsige foruden sine egne
Folk ogsaa Raadets og Byens Kæmner samt den svorne
K. D. I I I 85— 87. 2) Resens Hdskr. Kbnh. Raadst. osv. S. 356— 57.