253 / 392
Byfogden.
247
herren med den ny Byfoged ved Siden staaende forkyndte
den forsamlede Almue Øjemedet med sin Tilstedeværelse, be
falede alle og enhver at være den ny Byfoged hørig og
lydig i hans Embede paa kgl. Majestæts Yegne og fore
holdt ham selv med en „vidtløftig herlig Oratz“ hans Ed
og Pligt1).
Den første Instrux for Byfogden findes at være udstædt
1. Nov. 1584 for Albert Pedersen; den er dog ganske kort
fattet; foruden almindelige Fordringer af Troskab mod Kongen
og Kronen hedder det, at han skal have flittigt Tilsyn med
alle Kongens Sager, som forefalder der i Byen, og klarlig
lade optegne alle Sager, som falder om Aaret, lade dem for
følge „paa fersk Fod1' og ingen af dem lade falde eller af-
tinge uden Dom, „om de ere noget s t o r e I Kongens Fra
værelse skulde han i alle Maader rette sig efter Rentemester
Kristoffer Yaikendorf. I Peder Frandsens Instrux af 13. Maj
1589 paalægges det, at Sager om Manddrab, Slagsmaal, vit
terlig Gæld, Tyveri, Skændsord eller hvad det være kunde,
i hvilke der kunde tilfalde Kongen nogen Sagefald og Rettig
hed, skulde han forhøre paa Bytinget i Kæmnerens og Ting-
mændenes Nærværelse og paase, at Kongen fik hvad der til
kom ham. Dersom der kom ham Sager for, „som ere tvivl-
raadige at dømme udi“ eller saa vigtige, at han ikke alene
dristede sig til at dømme deri. skulde han begære af Borg
mestre og Raad, at de efter Recessen dømte med ham i de
Sager, som tilkom dem, hvori de ikke burde vægre sig.
Han maatte ikke lade sig Bøder aftinge uden Kæmnerens
Indvilgelse, da der tilkom Byen en Del deraf. Hverken
smaa eller store Sager maatte han stævne for sig i sit Hus,
men de skulde alle forhøres hver Mandag paa Bytinget
eller, om de var saa vigtige at han ikke kunde dømme der
paa, paa Raadhuset for Borgmestre og Raad. Han skulde
ikke have Magt til at eftergive Sager, hvor smaa de end
') Efter Resens Beskriyelse af Jens Movridsens Indsættelse 1660.