76 / 392
68
Lemmernes Ejendomsret.
Ministerium (Præsteskab), „idet hun sagde sig med Pest be
fængt at være, var dog ikke; lod kalde Præsten til sig, som
hende Kristi Legeme og Blod meddelte, og der sligt er
efterset, da paa det Sted, som hun sagde sig at være hoven,
befandtes der en Knude med Penge, hvorudi var 27 Daler,
som Byfogden til sig annammede
Hun blev derfor 11. Feb.
1620 dømt som Tyv, Halvdelen af hendes Ejendom til
kendtes Hospitalet og den anden Halvdel hjemfaldt Kongen
efter Privilegierne1). 1645 indgav Direktørerne en Fore
stilling til Kongen, „at eftersom Hospitalet tit og ofte be
sværes, at naar nogen indkommer udi Hospitalet og Hospitalet
har dem opholdt med Møje og Nødtørftighed og dem nogen
Arv kan tilfalde imidlertid, tvistes derom og gøres Hospitalet
Omkostning, udaf den Aarsag der menes og forebringes, at
naar de udi Hospitalet ere indkomne, saa skulle de ikke
arve, og naar de trænger og er svage og skrøbelige og har
intet at hjælpe sig med, da vil hverken Slægt eller Frænder
dem antage eller vedkende, men som hjælpeløse lader dem
indkomme udi Hospitalet, der af Almisse at underholdes,
men om der falder dem noget arveligen til imidlertid, da
vil de som Slægt antage deres tilfaldne Formue og ikke lade
det følge Hospitalet, som føder og opholder dem og Arven
med rette tilfalder, beraabende sig paa, at de skulle være
Kl o s t e rmænd og F l e d f ø r i n g , ingen Forskel agtende paa
et Kloster og et Hospital, ikke heller betænkende Hospitalets
Fornødenhed og andre Fattiges Fremtarv“ . Derfor begærede
Direktørerne at Kongen vilde forordne, „at alle og saa
mange, som ved Døden afgaar og har haft deres Ophold udi
Hospitalet, ingen undtagen udi nogen Maade, at al deres
Formue, som de efter sig lader, enten det kan være udi
Hospitalet eller udenfor, i hvor det helst er at finde eller
at opspørge, saa og om saa sker at noget dennem, efterat
de udi Hospitalet ere indkomne, arveligen kunde tilfalde,
*) Resens Traktat S. 620—26.