EnLykkeligTid

mere end vor, evig urolige rastløse, der forrykker

Menneskenes Begreber og gør Sindene uimodtagelige

for den gamle Rommantik, der — selv om den er

hengemt og for moderne Smag dufter lidt for meget

af Lavendelflasken — dog har sin store Charme og

tillige Magt over mange Sjæle.

Min første bevidste Erindring er Christiansborg

Slots Brand, der brød ud om Aftenen den 3. Okto*

ber 1884. Ilden opstod i den søndre Slotsfløjs Stue

etage, og i Løbet af Natten nedbrændte jo hele Byg

ningen.

Mine Forældre var da flyttet fra H. C. Andersens*

gade til Evaldsgade Nr. 4. Paa den modsatte Side

af Gaden var der — som nu — Villaer. Morgenen

efter Branden, jeg husker det ganske tydeligt, be*

fandt jeg mig oppe paa vort Loft; jeg sad paa min

Barnepige,

M in e s

Arm, og hun pegede ud over Vil*

laerne ind til København for at jeg skulde se den

store Røgsky, alt medens hun — sikkert efter nær*

mere Ordre fra min Fader, der tidlig, som sædvanlig,

var gaaet hjemmefra for at passe sine mangeartede

Forretninger og Embedsvirksomheder — forklarede,

hvad det var, der var sket.

Jeg var kun to og et halvt Aar — nøjagtig — den

Gang, men jeg erindrer altsaa tydeligt at have set

Røgen og iøvrigt tillige, at en Herre, Grev

S o p h u s

T r a m p e ,

der sammen med sin Tante, Frk.

C h a r l o t t e

von S cholten ,

min Bedstemoders Barndomsveninde,

boede ovenover os, viste mig sin høje Silkehat, i