18 / 154
13
hvilken der den foregaaende Aften var brændt Hul
af en Gnist fra det mægtige Baal.
Andre Minder har jeg ikke fra mine Forældres
Hjem i Evaldsgade — min Bedstemoder kom imids
lertid senere til at bo der — men vi flyttede snart
hen i Vesterbrogade 15 i Møbelfabrikant
M ø r c k s
Ejendom, og her levede jeg min længste Barns
domstid.
— Fra de tidligste Aar erindrer jeg, at min Fader
og Moder i en ganske sjælden Grad var glade for
deres Hjem, glade for det dog først og fremmest
fordi det var Enklaven om deres Kærlighedslykke.
Mangfoldige Gange har jeg hørt mine Forældre
af Slægt og Venner blive kaldt »De Forlovede«.
Da min Fader havde hjemført sin Brud, skrev
han et Digt til hende, og heri forekom de Linier:
Men tro dog ej, jeg mener, at
Jeg Sangene kan spare,
Fordi jeg vandt min dyre Skat
Og der ej mer’ er Fare.
Jeg vil ej slaa til Ro mig nu,
Nej, jeg skal altid mindes:
Den bedste Skat, en Skat som Du,
Hver Dag paany maa vindes:
Og det var ikke alene paa Papiret, at disse Ord
gjaldt. Min Fader var i de godt 20 Aar, han var
gift, den mest ridderlige og altid omsorgsfulde og
kærlige Ægtefælle. Af svageligt Helbred var min